Nedturen for statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ser ud til at fortsætte.
For nu viser en ny måling, der er foretaget af Epinion for DR, at blot 17,5 procent af de adspurgte vil sætte deres kryds ved Socialdemokratiet, hvis der var valg.
Det skriver DR.
Det er den dårligste enkeltstående Epinion-måling for Socialdemokratiet i hele den tid, hvor Mette Frederiksen har været partiformand - en post hun fik i 2015.
Det er dog ikke første gang, at partiet har haft så dårlig en måling. I maj 2024 fik Socialdemokratiet en lignende måling på 17,8 procent.
Dog skal man helt tilbage til 2013, hvor Helle Thorning-Schmidt var formand, for at finde en tilsvarende dårlig måling.
Sammenligner man med sidste måling i oktober stod partiet til hele 20,9 procent, men partiet fik en kæmpe vælgerlussing under kommunalvalget, hvor de fik den laveste vælgeropbakning i over 50 år.
