Før han blev klimaminister, var Lars Aagaard klar i mælet om danskernes forbrugsvaner – de skulle ændres for klimaet skyld.
Hvad mener han nu? Skal danskerne spise mindre kød? Og har han selv ændret vaner? Det svarer han på nu:
»Jeg vil ikke skrive folks indkøbsseddel. Men jeg tror godt, de fleste har forstået, at der med stort kødforbrug følger et tilsvarende stort udslip af drivhusgasser,« lyder det i et svar fra ministeren til B.T.
Lars Aagaard har med tilnavnet »Mr. Energi« været en central stemme i klimadebatten i årevis. Blandt andet som direktør for Dansk Energi.
Her var han optaget af, om danskerne selv er klar til at ændre vaner.
Han sagde blandt andet, at det var nødvendigt at komme »ind over ligusterhækken« hos danskerne for gøre noget ved klimakrisen gennem valg af fødevarer.
Og blot én måned før han overtog klimaministeriet, slog han igen på tromme for, at danskerne bør ændre adfærd.
Her sagde han til Berlingske:
»Det er for let at stille sig op og sige, jeg vil ikke have, at dansk landbrug producerer kød, for så at gå ned i Nettos eller Irmas køledisk og købe en rullesteg. Det går ikke, for det er den enkeltes forbrug, der i sidste ende er definerende for, hvor meget vi reducerer CO₂-udledningen både i Danmark og globalt. Vi bliver nødt til at arbejde på en konstruktiv måde med, hvordan vi ændrer vores forbrug, så vi gradvist får en anden kultur for, hvad der er rimelig adfærd.«
Lars Aagaard er siden blevet medlem af Moderaterne og ny klimaminister. Og nu har han magten til faktisk at komme helt »ind over ligusterhækken«.
Vil han få danskerne til at købe mindre rullesteg?
B.T. har siden ministeroverdragelsen den 15. december forsøgt at få et interview med Lars Aagaard.
Det har ikke været muligt.
I stedet har han svaret på skrift:
»Der er ingen tvivl om, at det betyder meget, hvad vi hver især putter i indkøbskurven, og hvordan vi bevæger os rundt i verden – og vi er ikke uden personligt ansvar.«
»Som politiker er det min opgave at sætte rammerne og skabe opmærksomhed omkring klimasagen. Hvad folk så vælger, vil jeg ikke stille mig til dommer over.«
Han tror, at danskerne gerne selv vil ændre deres vaner:
»Jeg tror på, at danskerne på en pragmatisk facon gerne vil leve mere klimavenligt, og det skal vi som politikere skabe rammerne for. Derfor har vi også i regeringsgrundlaget fokus på, hvordan vi kan understøtte et grønnere forbrug og blandt andet undersøge, om det giver mening med en CO₂-afgift på slutforbruget af landbrugsvarer.«
Lars Aagaard har også svaret på, om han selv har gjort sin adfærd mere »rimelig«:
»Personligt er jeg ingen 'klimaets Messias' og slet ikke missionær. Jeg er et ret almindeligt menneske, og i mit private forbrug vælger jeg gerne de grønne alternativer.«
»Jeg skammer mig ikke over at spise en bøf, selvom der tidligere røg flere ned. Til frokost spiser jeg generelt vegetarisk eller fisk uden at være fanatisk.«
Har dog også en dieselbil. Og det er ikke optimalt, erkender han:
»Jeg er meget glad for min lille campingbil, som jeg og min familie bruger som et sommerhus på hjul. Den er både gammel og købt brugt, og jeg er vild med den. Det eneste, som er lidt træls, er, at den kører på diesel. Jeg håber, der findes en eldrevet model, som er til at betale, den dag den er moden til at blive skiftet ud.«
I regeringsgrundlaget kan man læse, at regeringen blandt andet vil »undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål« for danskernes CO₂-aftryk, altså en slags klimamål for forbruget.
Derudover vil regeringen nedbringe klimaaftrykket på offentlige indkøb. Og så skal der indføres en afgift på flyrejser på gennemsnitlig 100 kroner.
Som direktør for Dansk Energi mente Lars Aagard også, at danskernes lønninger burde pålægges en grøn skat.
Et klimabidrag på lidt under én procent af bundskatten, mente han, ville kunne »designes socialt ansvarligt«.
B.T. har spurgt, om han stadig mener det.
Her svarer han, at »de mange ord, som er sagt i den periode, tilhører Dans Energi«.
»Jeg har godt set, at det er blevet en sport at gå tilbage og se, hvad jeg har sagt som direktør for Dansk Energi og at spørge til, om jeg mener det samme i dag,« skriver han.
»Lad mig derfor i al ydmyghed svare lidt principielt. Som direktør for Dansk Energi (i dag Greenpower Danmark) var jeg talsmand for en branche og de mange ord, som er sagt i den periode, tilhører Dansk Energi. Spørgsmålene om Dansk Energi mener det samme i dag, skal derfor stilles til min tidligere arbejdsgiver, da ordene er deres.«
Lars Aagaard har stået i spidsen for Dansk Energi i 15 år. Der er altså mange ord fra den tid, der tilhører Dansk Energi, selvom de er kommet fra Lars Aagaard.
Om Lars Aagaard ikke også selv mente, hvad han skrev dengang, fremgår ikke tydeligt af svaret.
B.T. forsøger fortsat at få et interview med Lars Aagaard for at få uddybet, om det kun er ordene eller også holdningerne fra den tid, der ikke længere tilhører Lars Aagaard.
