Presset øges dag for dag mod EU's ydre grænser af flygtninge og migranter, der er drevet på flugt af øgede kamphandlinger i oprørsprovinsen Idlib i det nordvestlige Syrien.

Mandag nåede en halv snes nye overfyldte gummibåde således den græske kyst fra Tyrkiet med flere hundrede desperate mennesker om bord.

Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, forsøger at få EU til at tage mere ansvar i Syrien-konflikten og har, i strid med Tyrkiets flygtningeaftale med EU fra 2016, i weekenden åbnet landegrænsen mod Europa.

I øjeblikket huser Tyrkiet 3,7 millioner flygtninge, og tusindvis af mennesker er netop nu samlet ved grænseovergangen i byen Edirne på den tyrkiske side og forsøger ad den vej at komme ind i Grækenland og det forjættede EU.

Alt imens græsk politi affyrer tåregas-granater for at holde menneskemængden tilbage, er antallet af flygtninge og migranter, som forsøger at komme ind i Grækenland ad vandvejen mod bl.a. ferieøerne Lesbos, Samos og Chios, øget de seneste dage.

Thomas Gammeltoft-Hansen, professor ved Juridisk Fakultet på København Universitet med særlige opgaver inden for flygtninge- og migrationsret, siger om den aktuelle situation:

»Det her har været undervejs længe, og det er langt hen ad vejen samme historie, som da f.eks. Italien og Libyen indgik en aftale om flygtninge og migranter i 2009. Det følger præcis samme mønster: Nemlig at aftaler med tredjelande på det her område ender med ikke at være permanent bæredygtige, fordi præmisserne for aftalerne ændrer sig undervejs,« siger han til B.T.

Tyrkiet og EU indgik i 2016 en aftale om, at Tyrkiet skal påtage sig opgaven med at huse flygtninge fra Syrien mod betaling, nemlig 45 milliarder kroner årligt, mulige nye optagelsesforhandlinger samt liberalisering af visumreglerne.

Tyrkiet har fået penge. Men ikke andet.

Præmisserne er i mellemtiden også ændret ved, at præsident Erdogan i dag er politisk betydeligt svagere i hjemlandet, end han var for fire år siden, da aftalen med EU blev indgået.

Derfor skal hans beslutning om at 'åbne portene til Europa' også ses i et indenrigspolitisk perspektiv.

På grund af den nye spirende flygtningekrise og øgede krigshandlinger i Idlib er EU's udenrigsministre på fredag indkaldt til hastemøde.

Hvis man da kan kalde et møde med fem dages respit for et hastemøde.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger forud for mødet:

»Der er rigtig mange mennesker, der er flygtet til Tyrkiet, og jeg forstår godt, at situationen er vanskelig. Men vi lavede en klokkeklar aftale for at hjælpe, og derfor går det ikke, at Erdogan bryder den ved at sende uskyldige mennesker mod Europas grænser,« siger han til dr.dk.

Herhjemme skrev Dansk Folkepartis Søren Espersen søndag på Twitter om det øgede flygtningepres mod EU:

»Tak til de modige grænsebetjente, Grækenland har sat ind for at forsvare sig. Lige nu kæmper betjentene for at holde migrant-horderne væk.«

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har meddelt, at regeringen er parat til at bruge den såkaldte asylnødbremse, hvis tusindvis af flygtninge og migranter i den kommende tid skulle søge op gennem Europa mod de danske grænser.

Hvilket betyder, at Danmark i givet fald midlertidigt helt vil lukke grænsen for asylansøgere, fordi det vil være at betragte som en krisesituation.