Langt om længe er regeringen, VKO og Enhedslisten blevet enige om, hvordan man skal gøre Danmark uafhængig af de dyre, fossile brændstoffer i 2050. På vejen til målet skal der skabes op mod 8.000 nye job - men danskerne skal også punge ud.
Efter fem måneders seje forhandlinger er klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) nu klar med den aftale, som skal omstille hele Danmarks energiforsyning til vedvarende energi i 2050.
- Det er store forandringer, der skal ske i de kommende år. Men partierne har med dette forlig sat gang i en omstilling, der kan styrke erhvervslivets konkurrenceevne og sikre borgerne mod de voldsomme prisstigninger på fossile brændstoffer, siger Martin Lidegaard. Regeringspartierne, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og De Konservative står bag aftalen, som forpligter Danmark til at reducere sin CO2-udledning med 34 procent i 2020. Derudover skal halvdelen af den danske energi i 2020 komme fra vind. Og det er meget ambitiøse mål, lyder det fra klimaets vagthund, Greenpeace.
- Det er et stort skridt for Danmark og Greenpeace. Samtidig er det et vigtigt signal til resten af verden om, hvad der skal til for at lægge sig i front i forhold til at løse verdens energiproblemer, siger klima- og energimedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace.
Energiaftalen skal skabe op mod 8.000 nye arbejdspladser i Danmark frem mod 2018. Jobbene vil primært blive skabt med opførelsen af to vindmølleparker i Kriegers Flak i Østersøen og Hors Rev i Nordsøen. Den samlede produktion i parkerne bliver dog på 1.000 megawatt og ikke 1.200 megawatt, som regeringen oprindeligt lagde op til.
SF kalder det regeringens »hidtil største beskæftigelsesindsats«.
- Den grønne førertrøje gavner ikke bare klimaet, men også beskæftigelsen. Regeringen har sat barren højt, og med målrettede effektiviseringer er det lykkedes os at fastholde vores høje ambitionsniveau i en bred politisk aftale. Energiaftalen er starten på en helt ny æra i dansk klima- og energipolitik, siger klima- og energiordfører Steen Gade fra SF.
Den samlede regning bliver på 3,5 milliarder kroner i 2020 - og om otte år vil det nye energiforlig koste en gennemsnitlig dansk husstand 1.300 kroner ekstra.
I Venstre glæder man sig over, at partiet har været med til at få regningen på den samlede energiaftale barberet ned med godt to milliarder kroner fra det oprindelige beløb på 5,6 milliarder.
- Regeringen kommer hele tiden med nye skatter og afgifter, og dette forslag var endnu et konkret eksempel på, hvordan regeringen konstant vil gøre det dyrere at være dansker. Og det er samtidig et konkret eksempel på, at Venstre arbejder benhårdt for at gøre regeringens regning til danskerne mindre, siger energiordfører Lars Chr. Lilleholt (V).
