Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Den nye beskæftigelses- og integrations borgmester i København, Jens-Kristian Lütken, kommer nu med sin første kommentar til, at han har overtaget borgmesterposten fra skandaleramte Cecilia Lonning-Skovgaard.

»Det er en kedelig baggrund, når en borgmester er nødt til at gå i forhold til det her lange forløb. Men når det er sagt, så tager jeg opgaven på mig. Vi står med en vigtig opgave foran os, hvor der gerne skulle tales politik - og ikke om rapporter og personer,« siger Jens-Kristian Lütken tirsdag aften til TV2 Lorry.

Han henviser altså til en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i beskæftigelses- og integrationsforvaltningen på Københavns Rådhus.

Undersøgelsen, der er lavet af Arbejdsmiljø København, viser, at 24 ud af 188 ansatte i Cecilia Lonning-Skovgaards forvaltning har oplevet krænkende adfærd fra det politiske niveau.

Tirsdag stoppede Cecilia Lonning-Skovgaard som beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune.
Tirsdag stoppede Cecilia Lonning-Skovgaard som beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

Kritikken har affødt et stormvejr, der ramte Cecilia Lonning-Skovgaard så hårdt, at hun tirsdag aften gik af.

Det har fik seks fagforbund til at tordne mod Cecilia Lonning-Skovgaard, der ifølge undersøgelsen er gået forrest med krænkende adfærd.

Og på spørgsmålet om, hvilket ledelsesstil forvaltningen vil komme til at møde fra den nye borgmesters side, lød svaret:

»Det bliver min egen ledelsesstil. Jeg har også holdninger og er ideologisk funderet. Men jeg kommer også med jysk snusfornuft i bagagen. Jeg er vant til, at man lytter til folk. Og det er det, jeg vil gøre. Jeg vil tale med folk, der er derude. Andre steder i Københavns Kommune er man kendt for tillidsbaseret ledelse, og det skal vi også have,« siger han til TV 2 Lorry.

Andre læser også