Hun er rystet.

Rystet over den krise, som Grønland er havnet i.

Og ikke mindst rystet over USAs præsident, Donald Trump.

Det lægger Nuuks borgmester, Avaaraq Olsen, ikke skjul på i et interview med Dagbladet.

Mediet spørger efter borgmesterens holdning til, at Trump vil overtage Grønland.

Hun svarer:

»Det er sindssygt. Det er så respektløst. Og det er fuldstændig forkert. Det viser ingen forståelse for verdenssituationen og ingen forståelse for vores land, for vores folk. Det er trist at være vidne til, og ikke mindst skræmmende.«

Og hun fortsætter:

»Jeg tror, at han har meget, meget lidt kendskab til vores land, og det er også det, der gør alt dette endnu værre.«

Onsdag var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, til møde i Washington for at drøfte Grønland med USAs vicepræsident, J.D. Vance, og USAs udenrigsminister, Marco Rubio, fordi USA har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.

Budskabet om at Donald Trump vil overtage Grønland, har ikke ændret sig efter det møde. Men der nedsættes nu en arbejdsgruppe med embedsmænd, som ifølge Løkke skal forsøge at afklare problemerne.

Du kan blive opdateret om Grønland-krisen i B.T.s liveblog HER.

Lyt 

B.T. Valgkamp

“Look at this guy!”. Mens amerikanerne laver sjov med Lars Løkke Rasmussen, mener i hvert fald én af B.T.s politiske eksperter, at Løkkes præstation i Washington har sikret ham et genvalg. Hør deres dom i denne premiere på B.T.s spritnye politiske podcast, B.T. Valgkamp. Hver torsdag fortæller Henrik Qvortrup, Joachim B. Olsen og Emilie Jäger, hvad du skal vide om ugens største historier fra dansk politik. Og så gør de dig klogere på, hvem der bliver Danmarks næste statsminister. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalist: Maria Asmine Dam og Josefine Buhl Brinckmann  Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen