Det grønlandske folk var under et enormt pres, da USAs præsident Donald Trump kun havde øje for at udvide mod nord. 

Selvom hans fokus nu er skiftet, så har den skelsættende periode dog sat dybe spor blandt grønlænderne, fortæller borgmester i Grønlands hovedstad Nuuk, Avaaraq Olsen, til norske Dagbladet.

Den norske statsminister Jonas Gahr Støre hilser på Nuuk-borgermester Avaaraq Olsen, da hun besøgte landet.
Den norske statsminister Jonas Gahr Støre hilser på Nuuk-borgermester Avaaraq Olsen, da hun besøgte landet. Lise Åserud/NTB/Ritzau Scanpix

Hun blev spurgt, hvordan det var at have verdens mægtigste mands øjne rettet direkte mod sig.

»Det føles forfærdeligt. Det føles forfærdeligt, især når det er USA. De har altid været 'de gode'.«

Hun fortæller om en reel frygt for en militær invasion.

»Vi har ingen militær erfaring. Vi har ikke vores egen hær. Vi har aldrig været i krig. Folk var bange. Fra børnene og helt op til de ældre. Jeg var bange,« lød det fra Olsen.

Der var store protester i Grønland, da USA pressede på for at tage styringen.
Der var store protester i Grønland, da USA pressede på for at tage styringen. Alessandro Rampazzo/AFP/Ritzau Scanpix

Selvom stormen er løjet af, så spørger børnene i den nordligste del af rigsfællesskabet ifølge borgmesteren stadig, om USA vil tage Grønland. 

Overalt er der dog en lyst til at vende tilbage til hverdagen, fortæller hun.