Det skal være slut med borgmestre, der svømmer i penge fra kommunale bestyrelsesposter.
Fremover skal borgmestrenes ekstraløn ved at sidde i bestyrelser ikke ned i deres egne lommer, men i stedet ned i kommunekassen. Det mener SF, som nu vil tage sagen op i Folketingssalen med et konkret forslag.
»Når borgmestrene tjener omkring en million kroner årligt, så synes jeg ærligt talt, det er rigeligt. Det er uhørt, at de oven i den løn skal tjene rigtig mange penge på bestyrelsesposter, som de kun har, fordi de er borgmestre,« siger SFs kommunalordfører, Charlotte Broman Mølbæk.
Landets bykonger tjener mellem 778.000 koner og 1.364.000 kroner for at bære borgmesterkæderne. Men ved siden af den løn får flere borgmestre hundredtusindvis af kroner for bestyrelsesposter i den lokale havn, lufthavn eller forsyningsselskab.
Det betyder, at seks borgmestre sidste år tjente mere end Mette Frederiksen, som hiver en løn på godt 1,6 millioner kroner hjem om året.
»Det har aldrig været meningen, at borgmestre skal tjene mere end statsministeren, fordi de bijobber i bestyrelser. Det er kun fair, at ekstralønnen ryger ned i kommunekassen, hvor den kan hjælpe børn, ældre og udsatte borgere,« siger Charlotte Broman Mølbæk.
Lønkongen over dem alle er Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel. I 2020 tjente han 1.783.663 kroner, hvoraf næsten 565.000 kroner kom fra bestyrelsesposter i blandt andet Odense Havn, Erhvervshus Fyn, H.C. Andersen Airport og University College Lillebælt.
Efter Odense-borgmesteren er det Jacob Bundsgaard (S) i Aarhus, Michael Ziegler (K) i Høje-Taastrup og Jørn Pedersen (V) i Kolding, som hiver den største løn hjem.
Det er velkendt, at de lønnede 'ben', som de kaldes i byrådene, bliver brugt som lokkemad til partierne, når der skal samles et flertal om en borgmester på valgnætterne.
»Det er en del af det politiske spil. Sådan har det været i mange år. Men hvis man gennemfører vores forslag, bliver bestyrelsesposterne heller ikke en handelsvare mere,« siger Charlotte Broman Mølbæk.
I dag sidder Socialdemokratiet og Venstre på flæsket, når det gælder borgmesterposter.
Og her er der ikke den store trang til at tage borgmestrenes honorarer fra dem.
»Jeg tror mest på, at borgmestrene frivilligt kan frasige sig honorarerne, sådan som nogle borgmestre vælger at gøre i dag,« siger Venstres kommunalordfører, Anni Matthiesen.
I Aalborg har borgmester Thomas Kastrup-Larsen eksempelvis frasagt sig honorarer fra bestyrelsesarbejde.
»Der følger også et vist arbejde med bestyrelsesposterne, så det er fair, at det også aflønnes,« siger Anni Matthiesen.
»Jeg har ikke læst SFs forslag, så jeg kan ikke hælde det helt ned ad brættet. Men umiddelbart er det ikke noget, vi vil stemme for,« siger hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet. Til gengæld er både Enhedslisten og Dansk Folkeparti positivt stemt.
I 2016 kom Vederlagskommissionen med en række anbefalinger til, hvordan politikernes vederlag bør se ud.
Her var en af anbefalingerne, at borgmestrene skulle have 30 procent mere i løn, hvilket Folketinget stemte igennem.
Til gengæld skulle borgmestrene modregnes, hvis de havde ekstra hverv, mente kommissionen. Den del valgte Folketinget ikke at følge.
