Den omstridte fremdriftsreform ændres, og universiteterne får fremover mulighed for at slække på kravene til de studerende. Men de kan også vælge at lade være, og det vækker kritik.
Den blev vedtaget for to år siden med ét overordnet formål: De studerende på landets universiteter skulle hurtigere igennem uddannelsessystemet og ikke bruge unødigt lang tid på skolebænken.
Siden har fremdriftsreformen været stærkt udskældt af flere politikere, organisationer og ikke mindst de studerende, der anklagede den for at haste de unge for hurtigt igennem studietiden og gøre vilkårene for ufleksible.
Det har forligspartierne bag reformen nu taget konsekvensen af, og fredag kunne Venstre, de Konservative, Socialdemokraterne, de Radikale og SF med uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) i spidsen præsentere en ny og revideret reform.
Reformen åbner for, at universiteterne kan lempe på kravet til, hvor mange fag og prøver de studerende er forpligtet til at tage hvert år.
I dag skal de studerende årligt tage 60 af de såkaldte ECTS-point, hvilket svarer til et fuldtidsstudie, men fremover kan universiteterne nu vælge at sætte det krav ned til 45 ECTS-point.
Men netop det, at det nu bliver op til universiteterne selv at afgøre, om de vil lempe kravene til de studerende, møder kraftig kritik.
»Udspillets forslag til opblødninger er i det store og hele en gratis omgang for regeringen, fordi man bare fedter ansvaret for de meget stramme krav til de studerende af på institutionerne. Regeringen sender aben videre til universiteterne,« siger formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen.
Og selv om de Danske Studerendes Fællesråd godt kan se idéen i, at universiteterne selv får lov til at bestemme, mener formand Yasmin Davali, at effekten udebliver, når universiteterne fortsat kan straffes økonomisk, hvis de studerende bliver forsinkede.
»Det er en god udvikling, da jeg har markant mere tiltro til studerende og universitetsledelsens evne til at få tingene til at gå op, end jeg har til Esben Lunde Larsens. Men universiteterne bliver fortsat økonomisk pressede til at få studerende hurtigere ud, også selv om det skader kvaliteten,« siger Yasmin Davali.
Hun mener samtidig, at kravet om 45 ECTS-point fortsat er for højt.
Samme toner lyder fra Enhedslisten, der står uden for forligskredsen. Uddannelsesordfører Eva Flyvholm (Ø) opfordrer til, at man i stedet helt skrotter reformen, som i hendes øjne er »elendig«.
»Der er intet centralt blevet ændret i fremdriftsreformen. Politisk har man blot flyttet ansvaret, så skolerne skal tvinge de studerende hurtigere igennem. Aben er parkeret hos universiteterne, og de almindelige studerende kan risikere at få det endnu sværere end i dag,« siger hun.
Men uddannelses- og forskningsministeren mener, at det er den helt rette løsning at lade det være op til universiteterne selv at stille krav.
»Jeg er stolt af, at vi med denne brede aftale mindsker bøvl og bureaukrati. Nu giver vi institutionerne bedre muligheder for lokale løsninger og mere frihed, så de kan målrette indsatsen mod de uddannelser, hvor de studerende er mest forsinkede,« siger Esben Lunde Larsen i en skriftlig kommentar.
De studerende er i dag gennemsnitligt mere end et år længere om at tage en videregående uddannelse, end uddannelserne er normeret til.
