Regeringen sikrer sig udlændingestramning nummer 100 med flertal for ceremoni med omdiskuteret håndtryk.

Der blev ikke givet hånd for at sikre et flertal, men trykket på nogle knapper, da regeringens lovforslag om at indføre en grundlovsceremoni med håndtryk torsdag blev vedtaget af et flertal i Folketinget.

Forslaget har fået kritik fra flere borgmestre - deriblandt V-borgmestre - som ikke mener, at man kan kræve et håndtryk for at få dansk statsborgerskab.

Nu er forslaget imidlertid blevet til lov. Det er udlændingestramning nummer 100 siden valget i 2015. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at loven vil få effekt.

Hun mener desuden, at ceremonien er et klart symbol på, at man tager Danmark til sig.

- Man skriver under på, at man tager det fundament af frihedsrettigheder til sig, som generationer før os har lagt.

- Det vil sige, at man er statsborger i et land, hvor der er ytringsfrihed, religionsfrihed, ligestilling mellem kønnene, og efter det giver man selvfølgelig hånd på det til repræsentanten for ceremonien, siger Støjberg.

Enhedslistens Søren Søndergaard er dog kritisk over for loven, som han ikke mener vil have nogen effekt.

- Det er hykleri. Spørgsmålet er, om folk opfører sig ordentligt, og det sikrer vi ikke med et håndtryk, som de i deres egen opfattelse kan gives på falske betingelser for at få et dansk statsborgerskab, siger Søren Søndergaard.

Regeringen og Dansk Folkeparti stemte for lovforslaget med det omdiskuterede håndtryk, mens Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF stemte imod.

Socialdemokratiet stemte hverken for eller imod. Det medførte kritik og undren fra blandt andre Støjberg og Enhedslisten under torsdagens debat om lovforslaget.

Indfødsretsordfører Astrid Krag (S) siger, at Socialdemokratiet bakker op om ceremonien og selve håndtrykket. Men partiet mener ikke, at Folketinget skal lovgive om at give hånd.

- Man lovgiver om noget, der ikke er et problem. Der bliver givet hånd mange steder i det danske samfund, uden at vi regulerer det ved lovgivning, siger Krag.

For udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) er der stor tilfredshed med lovgivningen.

Og det med at give hånd skal tages ganske alvorligt, mener han. Det er eksempelvis ikke godt nok at give borgmesteren et kram i stedet for hånden.

- Der står klart i lovgivningen, at håndflade skal røre håndflade, og at man ikke må have handsker på.

- Vi vil ikke forbyde en krammer, men jeg vil opfordre til at give hånd først og så en krammer bagefter, siger Henriksen.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

/ritzau/