Nu reagerer hr. Skæg på Troels Lund Poulsens fuldskæg: 'Er helt vild med det'
Hr. Skæg er ked, at Venstres formand igen har fjernet sit fuldskæg. Han har et bud på, hvorfor billedet af Troels Lund Poulsen med skæg har bragt så stor debat.

Hr. Skæg er ked, at Venstres formand igen har fjernet sit fuldskæg. Han har et bud på, hvorfor billedet af Troels Lund Poulsen med skæg har bragt så stor debat.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, fortsætter med at dele vandene massivt, efter han har lagt et billede på Facebook, hvor han har fuldskæg.
Nu kommer også Mikkel Lomborg, mange kender som den populære DR-figur hr. Skæg, også med en meget klar holdning til V-formandens meget omtalte skæg.

Og han er stik uenig med den kendte frisør Dennis Knudsen, der på ingen måder var imponeret af det grå skæg.
»Jeg er personligt ret vild med det,« siger hr. Skæg om billedet af Troels Lund Poulsen med fuldskæg.
Den fungerende forsvarsminister har valgt at barbere skægget helt væk, inden han igen er kommet tilbage på Christiansborg.
'Så er der styr på øje og skæg. Jeg er tilbage,' skrev han i opslaget og henviser til, at han er tilbage på job efter en akut øjenoperation i påskeferien.
Hr. Skæg har et bud på, hvorfor billedet af V-formanden med fuldskæg virkeligt har splittet folk.
»Jeg tror, at chokeffekten skyldes, at han har sprunget alle mellemtrinene over. Havde han undet sig selv en skægstub-fase, havde det været lettere for folk at sluge,« siger han og tilføjer:
»Men hvis han har tålmodighed og mod, tror jeg, at han kan blive farligt flot om et halvt års tid med et regulært, veltrimmet fuldskæg. Hans hage har nok i virkeligheden kaldt på det længe …«
Det er faktisk tæt på den samme anbefaling, som Dennis Knudsen er kommet med, hvis Troels Lund Poulsen igen lader skægget gro.
»Så skal han have et rigtigt skæg, der er trimmet i en cool stil,« sagde den kendte frisør.
B.T. har bedt Troels Lund Poulsen forholde sig til de mange kommentarer til hans fuldskæg, men han er ikke vendt tilbage.