Du skal betale mere i skatter og afgifter.
Det bliver den hårde konklusion på et regnestykke med følgende elementer: corona-krise, flere ældre medborgere, øgede udgifter til EU og til Arne og de andre nedslidte, der skal tidligere på pension.
I hvert fald ifølge cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige/librale tænketank Cepos.
»Jeg frygter i den grad skattestigninger. Mette Frederiksen gik til valg på 13 skattestigninger. Bl.a. højere aktieskat og højere renteskat, en bankskat og forøget arveskat for høj arv. Og nu er hendes råderum ved at være brugt,« siger Mads Lundby.
Corona-krisen koster cirka 160 milliarder kroner, men det er en engangsugift, som vi kan låne pengene til og betale renter af med et par milliarder kroner om året.
Pengene til de andre ting er derimod faste årlige udgifter, og pengene hertil skal tages fra det økonomiske råderum. Det udgør egentlig 28 milliarder frem til år 2025, men meget af det er ifølge Cepos allerede opslugt af det demografiske træk, dvs. udgifter til flere børn, unge og ældre.
»Når man korrigerer råderummet for udgifter til flere ældre mv., udgør det 11 milliarder frem til 2025. Men den nye klimaaftale, boligaftale og ændrede forventninger til olieprisen gør et stort indhug i det frie råderum. Faktisk skrumper det ned til 3,5 milliarder kroner Derudover vil Danmarks bidrag til EU's nye budget også skære af råderummet,« siger Mads Lundby Hansen.
Det bliver faktisk et minus, for den øgede udgift til EU udgør 4,5 milliarder kroner om året – en stigning fra 19,7 milliarder om året til 24,2 milliarder, som statsminister Mette Frederiksen forhandlede sig frem til på det seneste EU-topmøde.
B.T. har også talt om sagen med to tidligere overvismænd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og Michael Svarer. De fastslår begge, at gælden for corona-krisen er en stor post, men en engangsudgift, som vi låner pengene til at betale. Renterne heraf er lave og vil maksimalt udgøre to milliarder om året.
Det er vanskeligere med udgifterne til øget pension til nedslidte og til EU, som er udgifter, der skal betales hvert år. De penge skal tages fra råderummet.
»Hvis man bruger råderumspengene på en ting, kan man ikke bruge dem på noget andet,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
»Udgifter til hjælpepakkerne er midlertidige og påvirker kun det finanspolitiske råderum via renteudgifterne. De øvrige udgifter er mere permanente og skal tages fra det finanspolitiske råderum. Dvs. de skal prioriteres ift. andre udgifter eller finansieres med højere afgifter/skatter,« skriver Michael Svarer i en sms til B.T.
De allerede indførte afgifter omfatter bl.a. ophævelse af fradragsret for inddrivelsesrenter, fastholdelse af beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse, forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer, forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak, stramning af beskatning af leasede firmabiler og forhøjelse af bo- og gaveafgiften for erhvervsvirksomheder.
»Aktieskatten vil gøre det sværere for virksomheder at tiltrække kapital til nye investeringer, og det vil ramme væksten,« siger Mads Lundby.
Er det ikke mest velhavende mennesker, de påtænkte skatter rammer?
»Nej. Rigtig mange danskere låner penge i banken. Og hvis man forøger bankskatten, vil bankerne forøge gebyrerne.«
Vil det ramme den almindelige skatteprocent?
»Det må du spørge finansminister Nicolai Wammen om.«
Han er ikke til at træffe for en kommentar. Det samme gælder Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, og Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.
»De midlertidige hjælpepakker skal udfases og erstattes med kloge investeringer og tiltag, der kan sætte skub i den økonomiske aktivitet. Vi ønsker at gøre genopretningen grøn, så vi skaber arbejdspladser og vækst og samtidigt udvikler vores velfærd,« skriver Nicolai Wammen i forordet til Økonomisk Redegørelse 2020 fra maj.
