Allan Boie Nikolajsen på 48 år stemte sidste gang på Socialdemokratiet, men det kommer ikke til at ske ved det kommende folketingsvalg.

Det er fordelingen af fødevarechecken, der er dråben, som har fået bægeret til at flyde over. 

»Jeg vil sige, at nok er nok. Det er helt urimeligt den måde, fødevarechecken bliver delt ud,« siger han til B.T. og tilføjer:

»Ved det kommende folketingsvalg vil jeg ikke igen stemme på Socialdemokratiet.« 

Allan Boie Nikolajsen fra Ishøj er enlig far til en pige på 17 år, og da han som vicevært tjener 380.000 kroner om året, er indkomsten altså pænt under de 500.000 kroner, en forælder må tjene for at få fødevarechecken. 

Men hans datter bor hos sin mor, der også får børnepengene fra myndighederne.

tip os
Er du ikke tilfreds med fordelingen af fødevarechecken?

Og så er der altså nul fødevarecheck til Allan Boie Nikolajsen.

»Min datter er formelt hos mig hver anden weekend, og jeg betaler 1.600 kroner i børnepenge hver måned til min ekskone,« siger han.

'Det er helt skørt'
Det irriterer ham derfor meget, at de forældre, der bor sammen, hver især kan tjene op til 500.000 kroner om året og alligevel få fødevarechecken på 5000 kroner. 

Og hvis det kun er den ene af forældrene, der tjener under en halv million kroner om året, er der stadig 2.500 kroner i børnecheck, selv om den anden forælder tjener flere millioner kroner i løn. 

»Det er helt skørt,« siger Allan Boie Nikolajsen, der dog glæder sig over reaktionen fra hans ekskone, da han fortalte om fordelingen af fødevarechecks.

»Hun var så rar, at hun tilbød mig at få halvdelen af fødevarechecken. Men sådan skal det jo ikke være,« siger han.

Når du så ikke vil stemme på Socialdemokratiet ved næste valg, hvem har du så tænkt dig at sætte krydset ved?

»Jeg tror, jeg stemmer på Dansk Folkeparti. De er jo heller ikke med i fødevareaftalen,« siger Allan Boie Nikolajsen.

Du kan lytte til B.T. ValgkampB.T.dk, Spotify , Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

Kan vi ånde lettet op, efter at Donald Trump i går ‘trak i land’? Hvor stor en aktie har Mette Frederiksen – og ikke mindst Lars Løkke – i det? Og hvor længe kan de profitere på krisestemningen? Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller i dagens afsnit af B.T. Valgkamp. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalist: Maria Asmine Dam  Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen