Nu er han single: Slut efter 58 dage
Josefine Stage Altenburg melder ud om forlist forhold.

Josefine Stage Altenburg melder ud om forlist forhold.

EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen (S), er blevet single.
Det skriver Ekstra Bladet.
I en besked til mediet skriver hans, nu tidligere, kæreste, Josefine Stage Altenburg, at de to ikke længere danner par.
'Jeg valgte at afslutte forholdet 58 dage efter annonceringen af vores forhold til pressen,' står der i beskeden.
Det var midt i august, at de to stod frem som par.
Dengang sagde Josefine Stage Altenburg til B.T.:
»Vi mødte hinanden sidste sommer, da Dan var hjemme på Fyn på sommerferie – og vi har været sammen siden.«
»Denne sommer har vi både været sammen i Bruxelles og holdt ferie forskellige steder i Danmark, hvor vi har set venner og familie og nydt tiden sammen. Der er blevet badet, læst bøger og gået ture.«
Dan Jørgensen har tidligere dannet par med den danske skuespillerinde Laura Bach, som blandt andet har medvirket i 'Den som dræber', og modellen Vibeke Lentz.
Mest opsigtsvækkende var nok det forliste forhold til den danske kendis og tidligere skribent Katherine Diez, der efterfølgende endevendte det i sin omstridte bog 'I egen barm'.