Lars Løkke Rasmussen vil ændre sit image, og han fastslår blandt andet, at han kun drikker omkring ti fadøl om året
Det er helt slut med Lille-Lars og Fadøls-Lars. Den nye Lars Løkke Rasmussen har succes på de bonede gulve, blandt andet i Det Hvide Hus, og han gider slet ikke drikke øl længere.
Det fortæller statsministeren selv i en række bløde interview, som han har lavet i forbindelse med regeringens et års fødselsdag for en uge siden.
»Vi danskere er populære i udlandet. Det fik jeg også bekræftet i USA for nylig,« sagde Lars Løkke mandag i DR’s Aftenshowet i et interview, der mest handlede om Løkkes følelser i forbindelse med større begivenheder.
Dermed angreb Løkke selv en af fordommene om ham – at hans internationale netværk er dårligere end forgængeren Helle Thorning-Schmidts.
En anden fordom er, at han er lidt for glad for skummende fadøl. Den påstand gjorde han op med i et andet tilbagelænet interview i gratisavisen Søndagsavisen.
Under overskriften ’Sådan har jeg ændret mit liv’ fortalte han, at Sólrun havde givet specialøl, han har fået forærende, væk, fordi han ikke drikker dem.
»Jeg drikker ikke øl andet end en meget sjælden gang. Og det er jo heller ikke forbudt at drikke fadøl. Jeg drikker måske ti af dem om året,« siger han til avisen, mens han hælder te op i Statsministeriet.
Udstråler energi og gåpåmod
To eksperter i branding og image, som BT har talt med, mener, at Lars Løkke gør det helt rigtige ved at fortælle en ny historie om sig selv i medier, hvor han ikke møder meget modstand. Og at han dermed bygger ovenpå nylige succeser: Besøget hos præsident Barack Obama i Det Hvide Hus i Washington, hvor han fik flot respons på en morsom tale. Og Folketingets afslutningsdebat, hvor han også viste overskud og fik medlemmerne til at grine, da han sagde, at der var flere solskinstimer under ham, end da Anker Jørgensen var statsminister.
»Talen i Washington var en sejr for ham image-mæssigt og er en fordel for hans brand. Han gjorde det også godt ved Folketingets afslutningsdebat. Han udstråler energi og gåpåmod,« siger lektor Klaus Kjøller, der er ekspert i politisk kommunikation. Han mener også, Løkke gør det helt rigtige, når han selv prøver at ændre på fadøls-imaget.
»Han prøver selv at påvirke sit image ved at fortælle, at han ikke drikker ret mange fadøl længere. Det er klogt,« siger Klaus Kjøller.
Lars Løkke må stadig trækkes med at ligge meget lavt i målingerne af politikernes troværdighed. I april blev han nr. 13 ud af 17 politikere i en måling fra Gallup og Berlingske, hvor socialdemokraterne Nicolai Wammen og Mette Frederiksen indtog første- og andenpladsen.
Mistilliden hænger ved
Formandsopgøret i 2014, GGGI-sagen og tøjsagen ligger ellers langt tilbage efterhånden. Men de har tilsyneladende bidt sig fast, og det må Løkke nok vænne sig til, mener Klaus Kjøller.
»Han begik en fejl, da han satsede hele butikken og truede med valg i forbindelse med landbrugspakken. Da så man den gamle Løkke, der har svært ved at være ydmyg. Siden da har han udstrålet, at han trives med de udfordringer, han står med. Der er problemer overalt, og folk kan ikke lide ham, men han trives alligevel med det. Det er et stort aktiv for ham, selv om mistilliden til ham hænger ved, og han faktisk er sit partis største problem. Han er meget sin egen, og han har haft en del rådgivere i tidens løb, hvor man fornemmer, de har haft det svært. Men nu gør han det, han skal,« siger Klaus Kjøller.
Max Stougaard, seniorrådgiver hos kommunikationsfirmaet Mannov, vurderer, at Lars Løkke gør det helt rigtige – han arbejder med sin grundfortælling ligesom en virksomhed, der prøver at komme igennem en krise.
»Hvis man ikke selv definerer sit brand, er der andre, der gør det for en. Og så risikerer man at få et brand, man ikke ønsker, og som heller ikke udtrykker, hvem man er,« siger Max Stougaard.
Finde de ægte værdier
»Hvis regeringen var en virksomhed, ville jeg bede dem arbejde med deres grundfortælling - hvad der egentlig er deres kerneværdier ,og hvordan de gerne vil opfattes af deres kunder, vælgerne. Men det er faktisk sværere for et parti end en virksomhed at ændre sit brand, fordi der er så mange andre aktører i et parti. Nogle opfatter det at brande et parti eller en virksomhed som at pynte på det. Men det er dårlig branding. God branding er at finde de ægte værdier og så få dem frem. Vælgerne kan nemlig godt gennemskue, hvis de bliver snydt,« siger Max Stougaard.
