Han har været en af Donald Trumps mest hårdtslående støtter. 

Men efter nattens demokratiske storsejr smider det konservative ikon Matt Walsh fløjlshandskerne.

Han slår fast, at præsidenten er fortid – og starter det store opgør om partiets fremtid:

»Trump er nu en 80-årig politisk lammet præsident med et demokratisk flertal i Kongressen. Den nye politiske opgave er at finde partiets næste leder,« skriver han på X.

»Det bliver ikke Trump, og det var det heller ikke blevet, selv hvis Republikanerne havde vundet i aften. Tiden er inde til at rette blikket mod fremtiden.«

Analysen står Matt Walsh ikke alene med.

Mads Fuglede (DD) er i dag folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne. Han har en fortid som USA-ekspert. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Ifølge Mads Fuglede (DD) som har boet i USA og studeret De Forenede Staters politik og historie i adskillige år, er midtvejsvalgets resultat »et knusende opgør med Trump.«

På Facebook skriver han:

»Nederlaget er så omfattende, at Trumps egentlige magt - kontrollen med MAGA-bevægelsen - er så udvandet, at det bliver meget nemmere for republikanerne at træde væk fra ham.«

Fuglede mener, at dette kan få afgørende betydning for, om det bliver en mere klassisk republikansk profil som Marco Rubio eller vicepræsident JD Vance, der bliver arvtageren:

»Rubios fremtid ser med et lysere ud end Vances - og Hegseth skal nok forberede sig på at blive forsøgt straffet,« skriver han og fortsætter:

»Resultatet viser, at USA er meget andet, end den indadvendte egennyttige protektionistiske version, som Trump har forsøgt at forvandle USA til.«

Du kan følge udviklingen i vores liveblog om midtvejsvalget lige HER.