Kommunalvalgskandidater fra begge sider af det politiske spektrum fortæller nu til B.T. om at føle sig utrygge ved at opholde sig på Nørrebro i København.
Lars Aslan Rasmussen (S) er en af dem og siger, at han ligefrem ikke tør komme alene i den udskældte bydel.
»Nogle steder på Nørrebro er jeg blevet truet så meget af islamister, at jeg holder afstand, fordi jeg kender risikoen,« siger han.
B.T. har sat sig for at besøge området, der nu igen er blevet et omdrejningspunkt for en valgkamp, og som af flere partiledere ligefrem kaldes for »en sort plet på Danmarkskortet.«
Vi har i den forbindelse kontaktet et dusin kandidater til Borgerrepræsentationen i København og spurgt dem, om de - i lighed med Lars Aslan - er utrygge ved at gå på Nørrebro.
Flere vender tilbage og siger, at de bestemt føler sig trygge på Nørrebro. Særligt politikere fra venstrefløjen og Radikale Venstre.
Men det er også tydeligt, at S-profilen ikke står alene.
Sofie Amalie Elkjaer Dahlberg fra Kristendemokraterne fortæller, at der er områder på Nørrebro, hvor »man automatisk passer på.«
Heriblandt Blågårds Plads.
»Der er nærmest opstået uskrevne regler om, hvordan man færdes – hvem man kigger på, hvor længe man står stille, og hvornår man tager sin telefon frem,« skriver hun i en mail.
Sidste år viste Københavns Kommunes årlige tryghedsundersøgelse da også, at der er tale om en af de bydele i København, hvor trygheden er lavest.
Blandt de blå borgmestre i København er man opmærksom på problematikken.
Ifølge Jakob Næsager (K) er det særligt folk, der har et andet værdisæt end det, der stemmer overens med bydelens beboere, der står for skud.
»Det er dybt, dybt problematisk,« udtaler han til B.T.
Men hvem er bydelens beboere egentlig?
Der er tale om Københavns tættest befolkede bydel.
Først og fremmest er de unge - og så er en stor del af indbyggerne, mere end hver fjerde, indvandrere eller efterkommere.
Alt dette er med til at gøre Nørrebro til højrefløjspolitikeres yndlings-boksebold:
Her er skræmmebilledet på, hvor galt det kan gå, hvis der ikke er styr på indvandringen, lyder det.
Senest har DF-kandidaten Christian Bülow forslået at forbyde arabiske butiksskilte:
»Vi er nu engang i København, Danmarks hovedstad, og så må udgangspunktet være, at man skriver og kommunikerer på dansk,« har Bülow udtalt til B.T,.
Under B.T.s besøg, der særligt gik op og ned ad Nørrebrogade, var det da også tydeligt, at bydelen adskiller sig markant fra resten af Danmark.
En optælling fra Dronning Louises Bro til S-togsstationen viste, at hele 92 butikker reklamerede på flere sprog end det danske. Eksempelvis engelsk - eller arabisk. I 34 butikker stod der slet ikke noget på dansk.
På vores gåtur stødte vi også på flere flag. Fortrinsvis palæstinensiske og pride-flag. Ingen danske.
Ifølge Venstres integrationsborgmester i København Jens-Kristian Lütken, så er utrygheden i dette område særligt et problem for én gruppe.
»Der er ikke nogen tvivl om, at hvis man har jødisk baggrund, så forsøger man at holde det skjult på Nørrebro. Det er der, hvor man vil være mest udsat,« siger han.
Og dét kan Liberal Alliances kandidat Joanne Bywater genkende.
»Jeg føler mig ikke tryg og tjekker mine omgivelser, når min yngste på tre år, der har jødisk baggrund, kalder mig Ima i stedet for mor på en legeplads eller synger hebraiske sange.«
Det skriver hun i en besked til B.T.
Jens-Kristian Lütken, har du, som borgmester, gjort nok for at komme det her til livs, som dine politiske kandidat-kolleger beretter om?
»Der er i hvert fald noget, der ikke er lykkedes. Jeg har haft meget fokus på antisemitisme og brugt de redskaber, som vi har til rådighed,« siger han og fortsætter:
»Men det er desværre også resultatet af en politik, hvor man ikke har stillet krav. Løsningen er først og fremmest en større politiindsats.«
Kommunalvalget er den 18. november.