To kvinder skal tage deres niqab af, før de kan få lov at møde op i udvalg og protestere mod maskeringsforbud.
Foreningen 'Kvinder i Niqab' skal tage deres niqab af, før de kan få lov at fremlægge deres protest mod det maskeringsforbud, som Folketinget er på vej til at vedtage.
Det har et flertal i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg besluttet, efter at kvinderne har henvendt sig til udvalget for at få lov at forklare, hvorfor de vil have ret til at bære niqab. En niqab er en beklædningsdel, der dækker hele ansigtet på nær øjnene.
»Vi har svaret dem, at de er velkomne til at få foretræde for udvalget. Men de skal tage deres niqab af. Vi skal kunne se hinandens ansigter,« siger udvalgets formand Martin Henriksen fra DF.
Han medgiver, at udvalget står i et dilemma, da det er en demokratisk ret at kunne møde op på Christiansborg og fremføre sine indvendinger mod en lov, man bliver berørt af.
»Det er ikke urimeligt, at de har en holdning til det. Men der er nogle principper, der skal overholdes,« siger han og tilføjer, at det handler om, at man skal kunne se, hvem man taler med.
Laura Lindahl fra Liberal Alliance er imod maskeringsforbuddet, men vil gerne mødes med de to kvinder på sit kontor, hvis de vel at mærke tager deres niqab af.
»Jeg vil se, hvem jeg taler med. Selv om jeg af principielle grunde mener, det er forkert at staten skal diktere, hvad man har på, er det her er absurd. Jeg mener at man som borger har ret til at sige nej til at ville tale med dem. Butiksejere har ret til at sige nej til at betjene mennesker, som de ikke kan se ansigterne på, og det er et spørgsmål om de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kan man sætte ind overfor. Bare ikke med et forbud,« siger hun.
Alternativets Josephine Fock vil derimod ikke blande sig i, hvordan de niqab-klædte kvinder går klædt, selv om hun er imod maskeringsforbuddet.
»Jeg synes, vi skulle sige ja til at mødes med dem. Det er vigtigt at mødes med de mennesker, vi laver lovgivning for. Jeg vil gerne høre deres synspunkter, uanset om de er tildækket eller ej. Det kan jeg kun blive klogere af, og om de har niqab på eller ej, vil jeg lade være op til dem. Det vil jeg ikke blande mig i,« siger hun.
Josephine Fock er enig i, at en niqab er kvindeundertrykkende. Men hun vil hellere straffe de mænd, der tvinger kvinderne til at tage den på.
»Det kan man ellerede i dag. Men loven bruges ikke,« siger hun.
Den eneste, der allerede har talt med de to kvinder, er socialdemokraten Mattias Tesfaye. Han husker mødet, der fandt sted i Snapstinget, som akavet og ubehageligt, fordi han ikke kunne se, hvem han sad og diskuterede med.
»Man kan ikke blive en del af det officielle folketingsarbejde, komme i fortræde, skrive høringssvar, hvis ikke du vil vise, hvem du er. Vi kan ikke have et anonymt folkestyre. Demokrati handler om, at man træder frem og siger, hvad man mener. Det er sådan, man opnår respekt. Jeg er meget imod, hvis det bliver tilladt at møde anonymt op, skrive anonyme høringssvar og den slags,« siger han.
Det var hans indtryk, at de to kvinder havde iført sig niqab frivilligt og ikke gjorde det af religiøse grunde, men fordi de ikke ønsker at blive bedømt på deres ydre fremtoning, men på deres indre menneskelige værdier.
Marcus Knuth (V) vil gerne mødes med kvinderne.
»Men det skal være med åbent ansigt.«
Tæller deres argumenter slet ikke, med mindre de tager niqaben af?
»Jo, de kan sende dem på skrift. Men det er en hel anden dialog, man får, når man møder op. Det er derfor, vi er så glade for, at folk kan komme ind og sige, hvad de mener. Det forudsætter bare, at vi kan se, hvem de er. Jeg håber, at de når frem til, at det er vigtigere for dem at få deres sag hørt end at sidde og gemme sig,« siger Marcus Knuth.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra 'Kvinder i Niqab' til sagen.
