Socialdemokratiets politiske ordfører Nicolai Wammen kan ikke forstå, at statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke nævner hvidvask i sin nytårstale:

»Det er utroligt, at statsministeren ikke nævner problemerne med hvidvask, svindel og skattely med ét ord. Det er som om, regeringen helt undervurderer den trussel det udgør mod vores danske samfundsmodel,« siger han og fortsætter:

»Talen viser, at regeringen er kørt fast. Ingen visioner, ingen vilje. Havde man håbet på handling og ambitioner, når det gælder en større indsats for klimaet, efterlades man slemt skuffet.«

Den planlagte sundhedsreform giver han heller ikke meget for:

Politisk ordfører Nicolai Wammen taler på Socialdemokratiets Kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter, søndag 23. september 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Politisk ordfører Nicolai Wammen taler på Socialdemokratiets Kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter, søndag 23. september 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Det eneste regeringen har tilbage er en sundhedsreform, som vi frygter vil føre til mere centralisering og usikkerhed. Der er i stedet brug for mere tid og omsorg,« lyder det fra Socialdemokratiets politiske ordfører.