Nedtur hos Danmarksdemokraterne: Dårligste måling nogensinde
»Det, der må bekymre Inger Støjberg, er, at de ikke samler mere op, når det går så skidt i Venstre,« lyder det fra analytiker.

»Det, der må bekymre Inger Støjberg, er, at de ikke samler mere op, når det går så skidt i Venstre,« lyder det fra analytiker.

Det går ikke for Danmarksdemokraterne, som Inger Støjberg formentlig havde håbet på.
I den nye Megafon-måling for TV 2 lander Støjbergs parti nemlig på 5,2 procent. Det er det dårligste resultat i de fire år, hvor partiet har eksisteret.
Tilbagegangen lyder på 0,6 procentpoint siden folketingsvalget.
Ifølge TV 2s politiske analytiker Ask Rostrup må det føles ekstra slemt, når Venstre samtidig er i massiv nedgang.
»Det, der må bekymre Inger Støjberg, er, at de ikke samler mere op, når det går så skidt i Venstre,« siger han til mediet.
Megafon-målingen tapper nemlig ind i den nedadgående stime for Venstre, som endnu en gang har fået den dårligste måling nogensinde, og nu kun står til seks procent af stemmerne.
Af Venstres afgående vælgere er kun seks procent gået til Danmarksdemokraterne, hvorimod 8 procent er gået til Dansk Folkeparti.
Det afspejler sig også tydeligt i den nye måling, hvor Morten Messerschmidts parti landet på 14,8 procent. Det er en stigning på 5,7 procentpoint siden folketingsvalget i marts.
TV 2 har talt med Inger Støjberg, som fortæller, at det kommer til at »tage tid« at få flere vælgere, når man er et nyt parti.