Over 7.000 københavnere bliver kioskejere efter folketingsvalget 15. september. I hvert fald hvis Naser Khader (K) overholder sit seneste valgløfte.

I en video, som B.T. er kommet i besiddelse af, åbner Naser Khader op for en gavebod, der får både valgflæsk og boligpakker til at blegne.

- Dav jeg hedder Naser Khader. Hvis du stemmer på mig, så får du en kiosk, siger Naser Khader i videoen.

Der er dog ikke tale om et seriøst valgløfte. Videoen er bare en spøg. 

- Det er et sjovt fraklip fra da jeg lavede valgvideo sammen med mine frivillige. Alle er begyndt at overbyde hinanden, så jeg tænkte, at nu kommer jeg med det største bud, siger Naser Khader.
 
Ved folketingsvalget i 2007 fik Naser Khader 7.400 personlige stemmer, da han stillede op for Ny Alliance. Denne gang stiller han op for Det Konservative Folkeparti i Københavns Omegns Storkreds.

Se klippet øverst i artiklen.