Der er langt om længe kommet en liste af de had-prædikanter, som ikke er velkomne her i landet. Det er udmøntningen af anden del af den aftale, som bliver kaldt Imam-aftalen.

Den første del af aftalen handler om at stoppe herboende imamer i at prædike hadefuldt og opfordre til ulovligheder. Den anden del handler om at forhindre omrejsende had-prædikanter i at komme ind i landet. Deres eneste formål er at radikalisere de unge og opildne dem til had mod alt vestligt. Desværre er der ikke så meget at stille op mod de had-prædikanter, der befinder sig i andre EU lande.

Listen er blevet kritiseret på tre punkter:

For det første mener mange, at den begrænser ytringsfriheden. Som ytringsfriheds-fundamentalist kan jeg kun sige, at stramningerne gør ondt på mig, og at jeg gerne havde været dem foruden. Men vi er også nødt til at tage hensyn til, at had-prædikanterne er en fare for vores samfund. Det er ethvert lands ret at afvise borgere, der kun er kommet hertil for at manipulere med bestemte befolkningsgrupper og forstyrre den offentlige orden. Vi ulovlig gør dermed ikke det sagte, men opfordring til handlingen.

Det andet kritikpunkt går ud på, at et indrejseforbud ikke forhindrer had-prædikanterne i at nå ud til de unge. Gennem de sociale medier kan de få kontakt til deres kunder uden problemer og sige lige, hvad der passer dem. Det er sandt. Vi kan ikke forhindre ordene i at nå ud, men alle ved, at der er en meget stor forskel på at se en fodboldkamp sammen med andre på et stadion live end at sidde derhjemme og opleve det på en skærm. Befinder man sig i et forum, hvor stemningen er intens, og andre lader sig rive med, er risikoen for at blive påvirket langt større, end hvis man sidder derhjemme.

Det tredje kritikpunkt handler om, at listen er mangelfuld. Det er kun seks personer, som indtil videre har fået indrejseforbud, og jeg er enig i, at det er for få. Det er dog ikke os politikere, som har udarbejdet listen, men embedsmænd. Og der er lagt op til at flere kan komme på listen. Personligt kunne jeg godt have tænkt mig at der var endnu flere på listen – også jødiske og hinduistiske hadprædikanter. Listen indeholder fem muslimer og en enkelt kristen (ham der brændte en koran af og lagde det på facebook). Dette handler om at forhindre udbredelsen af budskaber, der kan føre til uro og sågar terror på dansk jord – uanset religion.

En enkelt person, vil jeg dog, mene straks burde placeres på listen. Det er Yusuf al-Qaradawi. Det var ham, der stod bag den enorme bølge af had, der ramte Danmark under Muhammed-krisen. Al-Qaradawi er en meget indflydelsesrig religiøs lærd, som holder til i Qatar. Han er i besiddelse af de mest rabiate holdninger og har igen og igen prædiket mod alt vestligt med indædt had. Storbritannien har allerede givet ham indrejseforbud, fordi de mener, han er en trussel mod den offentlige orden, og jeg vil stærkt opfordre til, at man gør det samme i Danmark.

Det er meget muligt at en liste i sig selv ikke kan forhindre radikalisering, men den kan lægge hindringer i vejen og vise, at vi i Danmark ikke har i sinde at finde os i, at unge mennesker manipuleres til at gå ud og begå vold.