Jeg har hæftet mig ved fire udbredte modargumenter til et burka- og niqab-forbud, som jeg gerne vil gendrive.

Jeg tør godt vædde på, at vi inden længe får et forbud mod burka/niqab; jeg ser en bevægelse i den retning.

Burka er den totale tildækning, og niqab er den ’nedringede’ burka, hvor man kan se øjnene. Tildækningen skal forhindre kvinderne i at friste manden, fordi kvinden per definition er fristeren. Men hvorfor skal kvinderne lide under, at mændene ikke kan styre sig? Hvis mændene er så svage, at de så nemt fristes af kvinder, så kan de tage bind for øjnene.

Ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er der netop faldet dom, hvor Belgien fik medhold i et forbud, blandt andet fordi burka/niqab forstyrrer samfundets sammenhængskraft. Dommen åbner op for et lignende forbud i Danmark, og det håber jeg sker snart, for burka/niqab er et af de mest kvindeundertrykkende symboler, der findes. Det handler om at gøre kvinden usynlig i det offentlige rum.

Hver gang emnet om forbud bliver diskuteret, vælter det frem med argumenter for og imod. Jeg har hæftet mig ved fire udbredte modargumenter, som jeg gerne vil gendrive.

Det første modargument er antallet. Der er ikke så mange, hævdes det. I 2009 nåede man frem til ca. 200 burka- og niqabbrugere i Danmark. Tallet bundede ikke i en statistisk optælling, men var blot en estimering. Jeg tror, der var mange flere, og jeg vil mene, at fænomenet er voksende på grund af den stigende islamisering. Men det handler ikke om antal, men om undertrykkelse og principper. Hvad vil vi acceptere, at kvinder bliver udsat for? Hvis det kun drejer sig om 20 kvinder, der bliver tvunget, skal vi så bare se gennem fingre med deres ufrihed?

Et andet modargument er, at et forbud er symbolpolitik. Al politik er symbolpolitik, og dette er symbolpolitik på den positive måde. Vi kan og skal ikke acceptere undertrykkelse i vores samfund, og de, som mener, man kan bruge ordet symbolpolitik som argument, har ikke forstået de underliggende kvindeundertrykkende tanker, der ligger bag tildækningen.

Så er der modargumentet, at det ikke er liberalt at blande sig i, hvordan folk går klædt. Men det er i dag heller ikke tilladt at gå nøgen ned ad Strøget.

I det sidste modargument mener nogle, at kvinderne ikke får lov til at komme ud, hvis et forbud bliver en realitet. Tværtimod! Et forbud vil hjælpe de kvinder, som ikke ønsker at dække sig til. Lovgivning har vist sig at have en positiv effekt for kvinderne på andre områder, som for eksempel at de skal lære dansk og arbejde, hvis de skal have sociale ydelser. For mange af islamisterne gælder det, at de kun er islamister, indtil det rammer deres pengepung.

Vi lever i et åbent og frit samfund, og vi skal kunne se vores medborgeres ansigter.

Og til dig, der endnu ikke er overbevist; dig, som tror, at kvinderne trækker den sorte, teltlignende beklædning over hovedet med glæde. Prøv det selv. En varm dag. Og lad os så tage snakken igen.