DRs favorit terrorekspert Hans Jørgen Bonnichsen vanskeliggør arbejdet for at gøre op med den voldelige del af Islam, men egner sig godt til satiriske indslag hos Kirsten Birgit i Den Korte Radioavis på Radio24syv.

Der bliver brugt mange dygtige eksperter i medierne, men der bliver også brugt flere såkaldte eksperter, hvor man godt kan sætte spørgsmålstegn ved afsenderens autoritet. Blandt andet ser vi, at tidligere PET-chef Bonnichsen gør sig klog på sikkerhedssituationen uden længere at have den indsigt og opdatering, som sådan noget kræver. Hans Jørgen Bonnichsen forlod PET længe før Islamisk Stat var et emne herhjemme. Alligevel er han DR’s favoritekspert på området, og det er langt over min forstand. Hvorfor vælge den mest outdatede kilde, når der er andre meget mere velinformerede?

Før vi fik terror, sagde han, at der var større sandsynlighed for at blive bidt af en haj i de danske farvande end at blive ramt af terror. Det er efter min mening en meget arrogant holdning. Det er meget muligt, en terroraktion ikke kræver et kæmpe antal ofre, men det skaber en stor frygt i befolkningen, og den skal man tage alvorligt. Da vi fik et stort antal flygtninge til Danmark i efteråret 2015, var jeg ude og sige, at vi skulle være opmærksomme på, at jihadister kunne infiltrere flygtningestrømmen.

Bonnichsen sagde selvsikkert, at så dumme er de ikke, men på det punkt tog han fejl. Da blasfemiparagraffen blev vedtaget i sidste uge udtalte Bonnichsen til Radioavisen og andre DR medier, at det ville øge sikkerhedsrisikoen. I andre lande har man ikke set en større sikkerhedstrussel efter lignende afskaffelse af blasfemiparagraffen. Men fordi vi har haft en Muhammed-krise, så skulle det altså være ekstra farligt her, kunne man forstå på Bonnichsen.

Jeg tjekker jævnligt, hvad jihadisterne skriver om på de sociale medier, og jeg er ikke stødt på nogen, der har nævnt den danske afskaffelse af blasfemiparagraffen med ét ord. Men hvorfor skal vi overhovedet lade terrorister diktere vores lovgivning? Så kan vi lige så godt også stoppe vores militære indsats mod IS i Irak og i øvrigt pakke al terrorbekæmpelse sammen.

Der, hvor Bonnichsens udtalelser gør mest gavn er, når de bliver refereret af Kirsten Birgit i Den Korte Radioavis, der dermed udstiller absurditeten i Bonnichsens utallige fejlanalyser. Som leverandør af materiale til satireprogrammer gør han det altså rigtig godt. Nu rejser Bonnichsen med en fortælling, at radikalisering ikke har med islam at gøre, men om marginalisering og følelsen af at blive uretfærdig behandlet. Det handler om en fascination af vold og søgen efter spænding, søgen efter et tilhørsforhold, hørte man ham spekulere. Jeg siger ikke, at der ikke kan spille flere faktorer ind, når en person bliver radikaliseret, men islamismens dyrkelse af dødskult og martyrium kan på ingen måde afskrives som begrundelse.

Når en radikaliseret ung mand har tilegnet sig den holdning, at ikke-muslimer bør opfattes som Guds fjender og skal elimineres, har det bund i islam. Udfører man terror i den tro, at man bliver frelst og belønnet i Paradis, så handler det i høj grad om religion. Det er meget muligt, at Bonnichsen har reelle og sympatiske hensigter om ikke at skabe en hetz mod muslimer og ønsker at berolige befolkningen i forhold til tanken om terror, men ved at frikende religionen, vanskeliggør det mit og andre muslimers arbejde for at gøre op med den voldelige del af islam.

Hvordan kan vi forandre noget i islam, når vi hele tiden skal overdøve et kor, der bliver ved med at råbe op om, at der ikke er noget i vejen med islam? Befolkningen fortjener og foretrækker sandheden frem for at blive behandlet som små børn, der ikke kan tåle sandheden om tingenes sammenhæng.