Partiet Enhedslisten er ikke længere i tvivl om, at Danmark skal meldes ud af NATO. Det har partiets hovedbestyrelse nu vedtaget enstemmigt på et møde søndag. Det viser sig nu, at partiets vælgere slet, slet ikke vil det samme.
B.T. har netop i samarbejde med analysebureauet YouGov spurgt 1.248 danskere, om de mener, at Danmark skal forblive i NATO. 76 af de adspurgte personer stemte på Enhedslisten ved sidste Folketingsvalg. Og af de 76 personer, så er der kun én procent - dog afrundet - af dem, som er »helt uenig« i, at Danmark skal forblive i NATO.
Bag denne ene lille procent, så gemmer der sig lige præcis en enkelt person. Der er nul – procent som personer – der har svaret »delvist uenig« på spørgsmålet, om Danmark skal forblive i NATO.
Til gengæld svarer 78 procent, at de er »helt enige« i, at Danmark skal forblive i NATO. 11 procent svarer, at de er »delvist enige«, og syv procent svarer, at de hverken er enige eller uenige.
76 personer er en relativt lille gruppe at måle på, men Yougovs analyseafdeling forklarer, at gruppen er stor nok til, at man med sikkerhed kan sige, at tallet giver et retvisende billede af vælgernes holdning.
»Man må sige, at det er meget opsigtsvækkende. Det tyder på, at Enhedslisten er helt ude af trit med deres vælgere her. Det er faktisk værre end at være i splid med sig selv internt,« siger B.T.s politiske kommentator, Søs Marie Serup.
Hvorfor er det værre?
»Et parti, der er i splid internt, vil som regel finde et eller andet kompromis at føre politik på. Er partiet et helt andet sted end vælgerne, så må man jo enten fremme en holdning, som man ikke har selv eller fortsætte mod vælgernes ønsker,« siger Søs Marie Serup.
Hun mener, Enhedslisten står til tilbagegang. Partiet er blevet kastet ud i et internt slagsmål om opbakningen til NATO, som følge af Ruslands invasion af Ukraine, men det vil også ramme partiet, at sikkerhedspolitik med et slag er blevet en meget vigtig del af dagsordenen.
»Enhedslisten har tidligere handlet mere om social lighed og grøn omstilling. Nu er sikkerhedspolitikken pludselig blevet vigtig, og det kan ramme Enhedslisten her,« siger hun.
Man ser ofte borgerlige debattører spørge lidt polemisk, om Enhedslistens vælgere overhovedet ved, hvad partiets politik er. Har de en pointe i dette tilfælde?
»Partiets kernevælgere ved godt, hvad partiet står for. Men Enhedslisten havde stor fremgang i byerne til kommunalvalget. Man kan godt forestille sig, at nogle af dem ikke kender partiets politik i detaljer, men blot sprang fra Socialdemokratiet, fordi Mette Frederiksen ikke var grøn nok,« siger Søs Marie Serup.
Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, kan – lidt paradoksalt måske – godt forstå, at Enhedslistens vælgere slet ikke mener det samme som selve partiet Enhedslisten.
'Jeg forstår godt, at mange danskere, også vores vælgere, har det på den måde. Folk er retmæssigt bange for Ruslands forfærdelige invasion af Ukraine. Det gør dybt indtryk på os alle,' skriver hun i en sms til B.T.
Hun understreger, at Enhedslisten ikke vil melde Danmark ud af NATO nu og her. Det er partiets langsigtede mål.