Nadja Isaksen indgår i fællesskab med DF


Løsgænger i Folketinget Nadja Natalie Isaksen indgår nu i et kontorfællesskab med Dansk Folkeparti.
Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.
Dermed får Nadja Natalie Isaksen mulighed for at bruge Dansk Folkepartis sekretariat og nogle af de ressourcer, partiet har til parlamentarisk arbejde.
Partiet understreger, at hun ikke bliver medlem af partiet.
Alligevel er Nadja Natalie Isaksen tilfreds med aftalen, udtaler hun i pressemeddelelsen.
Nadja Natalie Isaksen blev valgt til Folketinget for Borgernes Parti i 2026.
Efter kort tid begyndte partiet dog at smuldre, og hurtigt var hun det sidste tilbageværende folketingsmedlem ud over formand Lars Boje Mathiesen.
I maj tog hun selv skridtet og forlod det nystiftede parti.
RITZAU