Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Op til statsrådsmiddagen onsdag aften har der været en sand strøm af rygter.

Middagen, som finder sted klokken 20.00 på Amalienborg, er en tradition, hvor regent og regering mødes til en hyggelig komsammen. De sidste par gange, der har været statsrådsmiddag, har det været i forbindelse med større begivenheder, og derfor svirrer rygterne nu om aftenens middag.

Da der blev holdt statsrådsmiddag i 2003, var der fejring af kronprinseparrets forlovelse. Da den seneste statsrådsmiddag blev afholdt i 2009, gik der kun få dage, inden daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen blev udnævnt til generalsekretær for NATO.

Siden 2009 har der ikke været afholdt statsrådsmiddag, og det har for alvor sat gang i rygtebørsen.

For afholdes statsrådsmiddagen, hvor regeringen, dronning Margrethe og tronfølgeren kronprins Frederik deltager, fordi et eller andet stort er under opsejling?

Berlingske har spurgt dronning Margrethes kabinetssekretær Henning Fode, der giver følgende svar:

»Der er ikke noget mere mystisk over den middag end over dem, du selv holder med dine egne venner og bekendte. Nogle gange er der en anledning, og andre gange er det bare, fordi man ønsker at følge en tradition for at se sine samarbejdspartnere med jævne mellemrum,« siger Henning Fode, der fortæller, at der ikke sker noget i Kongehuset, som skal ’annonceres’ i forbindelse med statsrådsmiddagen.

Normalt afholdes en statsrådsmiddag omtrent midt i den fireårige valgperiode, vi har herhjemme. Det er dog otte år siden den sidste, og det forklarer Henning Fode med, at der under Helle Thorning-Schmidts tid som statsminister - grundet de mange udskiftninger i regeringen - ikke var muligt at finde en tid, hvor statsrådsmiddagen kunne afholdes.

»Vi fanges ind i det problem, der efterhånden er blevet ganske kendetegnende, at der ikke er ret mange regeringer, der sidder uændret i fire år ad gangen. Det gør nogle gange, at det er meget, meget vanskeligt at finde en dato, der kan passe regeringen og Dronningen samtidig. Det lykkedes simpelthen bare ikke i den periode. Men det er lykkedes denne gang,« forklarer Henning Fode til avisen.

Henning Fode forklarer desuden, at statsrådet normalt mødes mellem ti og 12 gange på et år, hvor dronning Margrethe underskriver nye love, som skal træde i kraft.

Ved de mange årlige møder i statsrådet arbejdes der ofte intenst, da der skal underskrives et sted mellem 50 og 70 nye love, mens statsrådsmiddagen mere skal ses som en slags hyggelig middag, hvor regering, regent og tronfølger kan socialisere.

Statsrådets møder omkring jul og det sidste inden sommer foregår normalt også i en mere hyggelig tone, hvor der eksempelvis serveres gløgg og lidt småkager.