Det nyvalgte folketingsmedlem for Borgernes Parti Nadja Isaksens udtalelser om, at statsborgerskab altså kun gør Samira Nawa (RV) til juridisk dansker, har udløst skarp kritik.
»En kat bliver ikke til en hest, bare fordi den er født i en hestestald,« lød det ganske opsigtsvækkende fra Isaksen.
Det har affødt kritik fra en tidligere minister, flere partiformænd og en forsker, hvor sidstnævnte anklager hende for »helt old school racisme.«
Forskeren mener nemlig, at danskhed ikke har noget med etnicitet at gøre. I stedet er der tale om en »social og historisk konstruktion.«
At give udtryk for andet er »radikaliseret tænkning,« der trækker tråde til såvel Ku-Klux-Klans som 1930ernes tyske racelære.
Men nu får Isaksen opbakning fra Mustafa Sayegh, der kalder kritikken for »intellektuelt uærlig« og mener, at hele debatten om danskhed er kørt af sporet og er blevet »enormt ødelæggende for den demokratiske samtale.«

Mustafa Sayegh er selv oprindeligt fra Libanon, men i dag formand for Foreningen Frafalden – en forening for frafaldne muslimer.
»Det er jo helt objektivt rigtigt, at hverken Samira Nawa, eller jeg for den sags skyld, er etnisk danske. Så debatten er blevet fordummet, og derfor føler jeg mig kaldet til at mane til besindighed.«
Men mener du så, at diskriminationsforskeren tager fejl? Og hvad er i så fald dit belæg for dette?
»Ja, hun og de andre tager fejl og er med til at kortslutte debatten ved at ride med på udskamningsbølgen, når hun blæser det op til at handle om race.«
Ifølge Sayegh skal man nemlig huske at adskille race fra etnicitet.
»Etnicitet handler om, hvilken kulturarv man er rundet af, og deler. Jeg er rundet af muslimsk kultur. Også dansk, men i større grad libanesisk og muslimsk. Og selvfølgelig skal vi kunne tale om, hvornår man egentlig er dansker - i Danmark,« siger han.
Den etniske sammensætning af Danmarks fremtidige befolkning har været heftigt diskuteret det seneste års tid.
Danskerne får nemlig historisk få børn, mens indvandringen er større end i mange år.

Hvis udviklingen fortsætter vil etniske danskere være i mindretal om syv årtier ifølge en fremskrivning i Politiken.
Og det er der noget, der tyder på, at en betydelig andel af danskerne er imod.
I hvert fald mener mere end hver tredje dansker, at størstedelen af landets befolkning også i fremtiden bør have etnisk dansk baggrund.
Det viser en ny Gallupmåling foretaget for B.T.
Her erklærer 38,9 procent af et repræsentativt udsnit af danskerne sig 'Meget enige' eller 'Enige' i udsagnet:
»Flertallet af borgere i Danmark bør i fremtiden være etnisk danske.«
Kun 27,1 procent er i varierende grad uenig, mens hele 30,5 procent er 'Hverken enig eller uenig.'
Målingen kommer ikke bag på Mustafa 'Musse' Sayegh.
»Jeg tror såmænd, at de fleste danskere intet problem har med, at der er mange med anden etnisk baggrund end dansk,« siger han og fortsætter:
»Men fordi man er blevet mere bevidst om islams indflydelse, og mere generelt mellemøstlig tilstrømning, så begynder flere at forstå, at etnicitet, kultur og normer har en væsentlig betydning, og at det naturligvis bør være den danske, som fylder mest i Danmark.«


