Ali Aminali fik et chok, da han startede i sit første job som færdiguddannet socialrådgiver på Jobcenteret i Aarhus.

»Der var åbenlys forskelsbehandling. En ressourcesvag, dansk alkoholiker blev presset til det yderste, mens en ung sund mor med somalisk baggrund fik lov at slippe, fordi det hele var så synd for hende,« forklarer Ali Aminali i sin bog 'Alis Danmarkshistorie', som udkommer 5. november.

»Mange flygtninge og indvandrere føler ikke, de behøver at arbejde. Og socialrådgiverne kommer desværre til at hjælpe dem med at undgå at komme i arbejde. De gør det ikke, fordi de er onde. De gør det for at hjælpe. Men de gør flygtningene/indvandrerne en bjørnetjeneste,« uddyber Ali Aminali over for B.T.

Det var ikke det første chok, han fik.

Foto: Foto: Andreas Karker
Vis mere

Han blev også rystet, da han første gang så Gellerupparken i Aarhus V. Og da han startede på socialrådgiveruddannelsen.

»Mange på uddannelsen er venstreorienterede. Både eleverne og lærerne. Og de fleste synes, at flygtningene ikke har skylden for integrationsproblemerne. Det er synd for dem, og man skal tage på dem med fløjlshandsker. Efter min mening er det forkert,« siger han.

Ali Aminali kom til Danmark fra Iran i 1987 som femårig. Familien havnede i Ålsgårde i Nordsjælland, hvor faren uddannede sig til ingeniør, i modstrid med hvad de flinke medarbejdere i Dansk Flygtningehjælp foreslog. De opfordrede ham til at tage det roligt med arbejdsmarkedet. Faren var blevet tortureret, før han forlod Iran, men det brugte han aldrig som argument for, at det var synd for ham.

Ali Aminali møder en pige fra Aarhus, flytter til byen og starter på socialrådgiveruddannelsen.

»Blandt mine medstuderende og undervisere på socialrådgiveruddannelsen måtte man forstå, at det var samfundets og regeringens skyld, ikke indvandrernes, at disse grupper begik langt mere kriminalitet og blev uddannet dårligere end etniske danskere. Og kun en rød regering kunne løse de problemer. De borgerlige har et forkert menneskesyn, og alle deres løsninger sker på baggrund af kynisme,« skriver han om uddannelsen.

Der foregår næsten ingen undervisning om integration. Eleverne bliver undervist lidt i racisme og de første tyrkiske gæstearbejdere, der kom til Danmark i 1960'erne. Intet om, hvordan man får nydanskere i arbejde.

»Jeg var naiv, da jeg meldte mig på den uddannelse. Vi skulle tage på ikke-vestlige borgere med fløjlshandsker. En kollega sagde til mig: 'Vi kan ikke få somaliske kvinder i arbejde. De kommer fra et beduinsamfund',« siger Ali Aminali.

Zaynab (C) who lives in Mjolnerparken, a housing estate that features on the Danish government's "Ghetto List", sits with her friends Amira and Sabrina in Superkilen, a recently designed urban renewal park that runs beside Mjolnerparken, in Copenhagen, Denmark, May 3, 2018. REUTERS/Andrew Kelly SEARCH "DENMARK GHETTO" FOR THIS STORY. SEARCH "WIDER IMAGE" FOR ALL STORIES. THE IMAGES SHOULD ONLY BE USED TOGETHER WITH THE STORY - NO STAND-ALONE USES. TPX IMAGES OF THE DAY
Zaynab (C) who lives in Mjolnerparken, a housing estate that features on the Danish government's "Ghetto List", sits with her friends Amira and Sabrina in Superkilen, a recently designed urban renewal park that runs beside Mjolnerparken, in Copenhagen, Denmark, May 3, 2018. REUTERS/Andrew Kelly SEARCH "DENMARK GHETTO" FOR THIS STORY. SEARCH "WIDER IMAGE" FOR ALL STORIES. THE IMAGES SHOULD ONLY BE USED TOGETHER WITH THE STORY - NO STAND-ALONE USES. TPX IMAGES OF THE DAY Foto: ANDREW KELLY
Vis mere

Alligevel går han til jobbet med krum hals og er begejstret, da han starter i praktik i modtagelsescenteret i Silkeborg. Her møder han imidlertid krav fra flygtningene.

En beder om et TV, der kan modtage satellit-TV. Et par bruger alle de penge, de har fået fra den danske stat på en stor, sort lædersofa.

»Hvor skal vores børn sove?« spørger de anklagende.

Et par har præcise krav til, hvor de ønsker at bo. De vil bo i Gellerupparken, hvor der skulle være et 'godt, arabisk miljø'.

Det er hårdt arbejde at få flygtningene/indvandrerne i arbejde. Mange møder kun nødtvungent op til samtalerne, ofte bliver de væk og undskylder sig med social angst og PTSD (posttraumatisk stresssyndrom, red.)

Ali Aminali har tit oplevet, at de er raskmeldte for PTSD eller har fået den nødvendige behandling. Alligevel dukker de ikke op.

»Modviljen mod at arbejde var uendeligt stor. Og hvis jeg begyndte at stille krav, blev jeg mødt af en voldsom vrede.«

Mange kom også til hægterne, når sommerferien stod for døren. Så tog de flere uger på ferie i landsbyerne i deres hjemlande.

(ARKIV) 2014 af flygtninge der er flyttet ind på asylcenter på Jegindø. Et flertal i Folketinget har vedtaget det såkaldte paradigmeskift på udlændingeområdet. Mest håndgribeligt er det, at flygtninge igen skæres i sociale ydelser. Det skriver Ritzau, torsdag den 21. februar 2019.. (Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) 2014 af flygtninge der er flyttet ind på asylcenter på Jegindø. Et flertal i Folketinget har vedtaget det såkaldte paradigmeskift på udlændingeområdet. Mest håndgribeligt er det, at flygtninge igen skæres i sociale ydelser. Det skriver Ritzau, torsdag den 21. februar 2019.. (Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix) Foto: Morten Stricker
Vis mere

Ali Aminali får et godt forhold til Naser Khader (K). Og han melder sig ind i Det Konservative Folkeparti og er kandidat til Folketinget. I marts sagde han op som socialrådgiver og leder pt. efter noget andet.

»Det er ikke sjovt at være borgerlig socialrådgiver. Jeg har fået den kolde skulder. Og jeg får ugentligt trusler fra indvandrere, der synes, jeg er blevet for dansk.«

Hvad skal man gøre?

»Integration er kommunernes ansvar. De skal vågne op. Faktisk mener jeg på sigt, at man skal nedlægge Integrationsministeriet. Alle er jo lige.«

»Det går heller ikke, at vi har boligområder i Danmark, hvor størstedelen af beboerne er indvandrere. Over 80 pct. af beboerne i Gellerupparken er af ikke-vestlig oprindelse, og i Vollsmose er det 75 pct. Det dur slet ikke,« siger Ali Aminali.