Før var han ligegyldig, nu lytter alle til den radikale leder Morten Østergaard. Men hvad vil han bruge sin nyvundne position til

Morten Østergaard spærrede øjnene op, da udlændingeminister Inger Støjberg (V) indkaldte til pressemøde i Venstres gruppeværelse.

Det kunne kun betyde én ting, tænkte den radikale leder. Nu kom valget.

Men mens han fulgte pressemødet på tv, indså han, at det ikke var det, der skete. Og han blev endnu mere forbløffet.

»Tre ministre i Venstres gruppeværelse - jeg var sikker på, det betød valg. Ellers ville ministrene jo tale fra deres ministerier,« siger Morten Østergaard.

»Så fandt jeg ud af, at det ikke var det. Så måtte det da i det mindste være et udspil fra Venstre. Men det var det heller ikke.«

»Det pressemøde bekræfter mange i, hvad der er galt med politik. Det var teatertorden fra et absurd teaterstykke. Folk tænker: 'Har ministrene ikke noget fornuftigt at lave?' Jeg måtte lige sunde mig lidt over menageriet. Nu tænker jeg, at mange ønsker forandring og en ny politik. Og at jeg er den eneste, der tør sætte noget på spil,« siger han.

Faktisk var det Morten Østergaards skyld, at pressemødet blev indkaldt.

For det handlede udelukkende om at advare mod, at udlændingepolitikken vil blive slappet markant, hvis Morten Østergaard får held til at presse Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Danmark ville have haft 53.000 flere flygtninge og migranter i dag, hvis man havde fortsat Helle Thornings og Margrethe Vestagers politik, hævder Inger Støjberg.

»Det er en pinagtig og forkert påstand. Faldet i asylansøgere skyldes EUs aftale med Tyrkiet. Men Inger Støjberg er mere optaget af at lave skræmmekampagner og smykkelove,« siger Morten Østergaard.

Tror du slet ikke, det har skræmt nogle asylansøgere væk, at vi har lavere ydelser, og at det tager længere tid at blive familiesammenført?

»Det finder vi aldrig ud af. Men uanset hvad, er EUs aftale med Tyrkiet vigtigst, og den aftale bakker vi op. Så der var ikke kommet så mange.«

Morten Østergaard (R) til spørgetime med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Folketingssalen, tirsdag den 9. april 2019. I baggrunden hans hovedmodstander Kristian Thulesen Dahl
Morten Østergaard (R) til spørgetime med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Folketingssalen, tirsdag den 9. april 2019. I baggrunden hans hovedmodstander Kristian Thulesen Dahl Foto: Tariq Mikkel Khan
Vis mere

For få uger siden var der ikke mange, der hoppede i stolen over Morten Østergaards udmeldinger.

Han var nødt til at springe i Stege Bugt og svømme tre og en halv km for at få opmærksomhed.

Men nu vil alle journalister tale med ham, og topministre smider, hvad de har i hænderne, for at advare befolkningen mod hans politik. Hvad vil han bruge den nyvundne position til?

»Det interessante er ikke, om Mette eller Lars bliver statsminister. Det afgørende er, om det er DF eller Radikale, der bringer den næste statsminister til magten. Overalt i Europa ser man en kamp mellem de nationalkonservative højrepopulister og det socialliberale med plads til forskellighed.«

»Men den kamp går Socialdemokratiet og Venstre slet ikke ind i. I stedet bukker og skraber de for Kristian Thulesen Dahl ved at sætte integrationen i stå og udrense den af lovgivningen. Det er ikke mit ansvar, hvis Mette Frederiksen opgiver at danne regering. Hun har jo Thulesens nummer. Men ringer hun? Det fortjener vælgerne at vide.«

Men du eller Thulesen Dahl bliver jo ikke statsministre. Og bliver det bedre for Radikale, hvis Løkke bliver statsminister?

»Jeg vil simpelthen have et opgør med DFs politiske kurs. Og jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske efter valget. Det kommer nok ikke til at tage 129 dage som i Sverige. Men det bliver ikke et præsidentvalg som det plejer. Vi kommer til at diskutere politik.«

Er du overrasket over, at Mette Frederiksen slet ikke vil danne regering, hvis hun ikke kan bevare en hård udlændingepolitik?

»Så må hun jo forklare sine vælgere, hvorfor hun giver stafetten tilbage til Lars Løkke i stedet for at stå i spidsen for en ny politik.«

I har fire hovedkrav. Hvis nu hun siger ja til de første tre og ikke det sidste, kan I så lave en aftale?

»Nej, det er ikke Hjallerup Marked, hvor vi sidder og bytter mærkesager. Jeg drømmer om en regering, hvor jeg kan kæmpe nat og dag for et nyt projekt. I stedet sidder Mette Frederiksen nu og siger: 'Jeg vil være statsminister, men bare rolig, der bliver ikke lavet noget om'.«

Enhedslisten kræver til gengæld, at Mette Frederiksen ikke skal gennemføre jeres økonomiske politik - hun er jo nærmest fanget i en umulig situation?

Mette Frederiksen (S) og Morten Østergaard (R) lytter her til studerende ved uddannelsespolitisk topmøde på Aalborghus Gymnasium, onsdag 27. februar 2019.På en uge er der kommet to ultimative krav til Socialdemokratiet, der får svært ved at danne regering, hvis rød blok vinder folketingsvalget.
Mette Frederiksen (S) og Morten Østergaard (R) lytter her til studerende ved uddannelsespolitisk topmøde på Aalborghus Gymnasium, onsdag 27. februar 2019.På en uge er der kommet to ultimative krav til Socialdemokratiet, der får svært ved at danne regering, hvis rød blok vinder folketingsvalget. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Det er et tegn på, at det er os, der bringer forandring, ikke Enhedslisten. Vi vil have en politisk aftale, så vi ved, hvor skibet skal sejle hen, inden vi sætter det i søen. Antallet af fattige børn skal sænkes. Vores økonomiske politik skal gøre det værd at satse på børns uddannelse. Vi vil have flere pædagoger, grøn omstilling, forpligtende klimamål, bedre integration i stedet for paradigmeskifte. Hvis aftalen ikke er god nok, bakker vi ikke op om regeringen. DF skal så vidt muligt holdes uden for indflydelse,« siger Morten Østergaard.

Han ønsker dog ikke, at slå portene op for flygtninge og migranter.

»Jeg går ikke ind for åbne grænser. Jeg ønsker ikke, at vi skal have mange flygtninge i Danmark. Jeg vil helst have dem samlet ved Middelhavet og fordelt af EU. Men det er pinligt for både S og V, at vi ikke kan tage kvoteflygtninge. Det er også dikteret af DF.«

Mette Frederiksen vil nedsætte en ydelseskommission, men har allerede fastslået, at ydelserne til flygtninge generelt ikke skal hæves. Også her er hun og den radikale leder rygende uenige.

»Vi vil have fjernet kontanthjælpsloftet, 225 timers reglen og hjemsendelsesydelsen,« siger Morten Østergaard.