Venstre-profilen mener, at sagen fra Islands Brygge viser, hvorfor det skal være sværere at få dansk statsborgerskab. Selv undgår han at svare på, at Venstre stemte for den lov, der gav den nu sigtede dansk pas.
Venstre langer nu hårdt ud efter regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) for ikke at ville stramme reglerne nok for dansk statsborgerskab.
Det gør de efter, at B.T. tirsdag kunne fortælle, at Mette Frederiksen selv for år tilbage var med til at give den i dag sigtede for VM-dødsvold på Islands Brygge dansk statsborgerskab.
Det på trods af, at statsministeren selv har brugt sagen fra storskærmsarrangementet til at advare mod konsekvenserne af en for slap indvandringspolitik.
Og det er for dårligt, mener Venstre:
»Det her viser jo, hvorfor der er behov for at stramme op, når det kommer til reglerne om statsborgerskab,« siger udlændingeordfører Morten Dahlin (V) til B.T.
Det er på baggrund af en aktindsigt fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, at B.T. kan løfte sløret for, at den sigtede med afrikansk baggrund fik statsborgerskab som biperson som følge af et vedtaget lovforslag om indfødsret.
Udover Mette Frederiksen stemte adskillige politikere fra blå partier, heriblandt fra Venstre, også for lovforslaget, der gav mere end tusinde udlændinge dansk pas.
Adspurgt, hvad Morten Dahlin (V) tænker om, at Venstre også selv har stemt for at give vedkommende dansk statsborgerskab, kommer der intet svar.
Venstre-profilen er dog ikke i tvivl om sin kritik:
»Vi bliver nødt til at være varsomme med, hvem vi giver det danske pas til, og derfor er vi i Venstre skuffede over, at regeringen ikke ønsker at gøre noget som helst,« siger han og fortsætter:
»Retorikken fra den røde regering er til tider voldsom, men handlingerne udebliver desværre.«
Udover at være sigtet i sagen på Islands Brygge har den 31-årige også voldtægter og et drabsforsøg på samvittigheden.
Det har fået flere til at undre sig over, hvorfor han ikke er blevet udvist fra Danmark.
Men eftersom vedkommende er dansk statsborger, så står blandt andet Statsborgerretskonventionen i vejen.
Netop den konvention ønsker en række af de blå partier, at Danmark kommer ud af. Det bekræfter Liberal Alliance og De Konservative overfor B.T. - samt Venstre, som ellers har fået hug for under regeringsforhandlingerne at have foreslået et politisk grundlag for en VLAK-regering uden at dette var med.
Til Berlingske har Dahlin dog tidligere forklaret, at fraværet var »for at vise Moderaterne, at alle skal kunne bøje sig i et forhandlingsrum.«
Regeringen ønsker dog ikke at forlade Statsborgerretskonventionen.
Til B.T. står Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Thomas Skriver Jensen på mål for denne beslutning.
»Kampen står på en måde ved grænsen for de her folk, som det er svært at komme af med, når de først er kommet hertil og har fået statsborgerskab. Derfor er vores udgangspunkt, at det skal være svært at få et dansk statsborgerskab,« siger han til B.T.
Hvordan vil I gøre det sværere, når I ikke vil forlade statsborgerretskonventionen?
»Vi vil presse konventionerne - som vi synes, det er vigtigt, at vi er inden for - de steder, hvor vi mener, at de er forkerte. Og så har vi nedsat en arbejdsgruppe, der ser på en screeningsmodel for statsborgerskabsansøgere, fordi vi synes, det er en farbar vej.«
Thomas Skriver fortsætter:
»Men det vigtige her er også at sige, at vi synes, det er hamrende irriterende, at den sigtede har fået dansk statsborgerskab, dengang han fik det, hvilket formentlig er mange år siden. I dag ligger Socialdemokratiet dog et andet sted.«
