»På mig virkede det, som om de ikke ville være åbne om risikoen, fordi man var bange for at skræmme nogle væk.«

Det havde været mere troværdigt og måske fået flere forældre til at give deres børn en vaccine mod covid-19, hvis Sundhedsstyrelsen havde været mere åbne og ærlige om de faglige uenigheder blandt eksperterne om at tilbyde vaccinen til børn mellem 5 og 11 år, mener Christel Nymark Horsted fra Aarhus.

Hun er 50 år, mor til to drenge på 16 og 17 år og en datter på seks år.

Alle børnene har fulgt det almindelige børnevaccinationsprogram, og begge de to ældste børn har fået coronavaccinen. Christel Nymark Hosted er også selv blevet vaccineret.

Men den mindste datter på seks år har, efter mange overvejelser i familien, ikke fået vaccinen.

Sundhedsstyrelsens kommunikation om vaccinen til de 5-11-årige børn har spillet en rolle i den beslutning.

Christel Nymark Horsted fra Aarhus mener, Sundhedsstyrelsen har været for dårlige til at informere om coronavacciner til børn.
Christel Nymark Horsted fra Aarhus mener, Sundhedsstyrelsen har været for dårlige til at informere om coronavacciner til børn.
Vis mere

»Jeg oplevede ikke, det var særlig nuanceret. Det er jo helt naturligt, at der vil være forskellige faglige vurderinger i sådan en sag. Det burde man have været mere åben om. Det havde virket mere troværdigt,« siger Christel Nymark Hosted.

Tirsdag kunne B.T. fortælle, at der bag facaden hos myndighederne var voldsom uenighed blandt eksperterne om, hvorvidt børn mellem 5 og 11 år skulle tilbydes coronavaccinen.

Blandt andet skrev en af Sundhedsstyrelsens rådgivere, professor Lone Graff Stensballe, i en intern mail, at der 'ikke er tilstrækkeligt sundhedsfagligt grundlag for at anbefale covid-19-vaccine til danske børn 5-11 år. Hverken for børnenes skyld eller for samfundets skyld'.

De interne uenigheder var dog ikke et tema, da Sundhedsstyrelsen blot to dage efter Lone Graff Stensballes mail holdt et pressemøde om deres beslutning om at anbefale forældre at få deres mindre børn vaccineret.

Christel Nymark Hosted oplevede, at Sundhedsstyrelsen virkede meget skråsikre i deres meget klare appel til danske forældre om at takke ja til tilbuddet om vaccinen.

»På mig virkede det, som om man ikke ville være åbne om de risici, der altid vil være ved vacciner, fordi man har været bange for at skræmme nogle væk. Det forstår jeg sådan set godt. Men jeg tænker desværre også, at det kom til at gøre det alligevel, fordi det blev for unuanceret,« siger Christel Nymark Hosted.

Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst under Børne- og Undervisningsministeriets pressemøde om rammerne for børnenes tilbagevenden til skole, i Eigtveds Pakhus i København, tirsdag den 4. januar 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst under Børne- og Undervisningsministeriets pressemøde om rammerne for børnenes tilbagevenden til skole, i Eigtveds Pakhus i København, tirsdag den 4. januar 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Da Sundhedsstyrelsen 26. november sidste år på et pressemøde præsenterede deres beslutning om at anbefale coronavaccination af børn mellem 5 og 11 år, var det efterhånden velkendt, at børn yderst sjældent bliver alvorligt syge af covid-19.

Derfor følte Christel Nymark Hosted ikke, at eventuelle risici ved vaccinen stod mål med fordelene ved at vaccinere hendes datter.

Christel Nymark Hosteds oplevelse er, at myndighederne har gjort en stor indsats for at informere om coronasituationen.

Men der har også undervejs været for meget skråsikkerhed og tendens til en moralisering, som hun mener, har været med til at splitte befolkningen de sidste knap to år.

»Det virkede til, at Sundhedsstyrelsen ikke ville være åbne om risikoen, fordi de var bange for at skræmme nogle væk. Men det havde været bedre, hvis de havde været ærlige. Det er en underkendelse af befolkningens intelligens, når man ikke er åben om de faglige uenigheder,« siger Christel Nymark Hosted.