Da Mona Juuls mand forleden var ude at gå tur med hunden, Ludvig, fik familien sig noget af et chok.
»En stor løs hund gik lige i flæsket på Ludvig. Først troede vi ikke, at der var sket det store, men nu vidner en kæmpe styr byld på halsen om det modsatte.«
Sådan lyder det i et Facebook-opslag fra De Konservatives partiformand.
Videre skriver Mona Juul, at Ludvig heldigvis er kommet hjem igen hos familien, der bor i Horsens.
»Vel hjemme fra dyrlægen ligger han og sover ud, min bedste lille ven,« skriver hun, inden hun kommer med en opfordring:
»Hold for pokker din hund i snor, hvis du ikke kan styre den!«

Til TV2 Østjylland siger politikeren, at det var en voldsom oplevelse.
»Det gjorde mig både ked af det og vred. Jeg kunne ikke lade være med at tænke: Hvorfor var der pludselig en løs hund?«
Hun understreger, at hun ikke ønsker at pege fingre ad andre hundeejere, men derimod opfordre til at have sin hund i snor eller tage i hundeskove, hvor de må løbe frit.