Statsminister Mette Frederiksen(S) kan ikke lurepasse den længere: Nu bliver hun nødt til at melde noget konkret på banen om sine tanker om boligmarkedet.

Det mener De Konservatives partiformand Mona Juul, der til B.T. fortæller, at hun godt kan forstå, hvis boligejere er utrygge ved, at Mette Frederiksen ikke vil udelukke at hæve boligskatterne.

Det var til Radikale Venstres nytårsstævne på Hotel Nyborg Strand i midten af januar, at debatten om en mulig boligskat, da partiformand Mona Juul vil have en garanti fra Mette Frederiksen på, at hun ikke ville hæve boligskatten. Den garanti kunne hun ikke få.
Det var til Radikale Venstres nytårsstævne på Hotel Nyborg Strand i midten af januar, at debatten om en mulig boligskat, da partiformand Mona Juul vil have en garanti fra Mette Frederiksen på, at hun ikke ville hæve boligskatten. Den garanti kunne hun ikke få. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Det ville være meget klædeligt, hvis landets statsminister ville fortælle boligejerne, hvad hun har tænkt sig. Derfor vil jeg også gerne være helt klar: Det Konservative Folkeparti vil IKKE hæve boligskatten på hverken den ene eller den anden måde,« udtaler Mona Juul i en skriftlig kommentar til B.T.

Det var i nytårstalen, at Mette Frederiksen første gang varslede et opgør på boligmarkedet. Her sagde hun nemlig:

»Der er noget galt, når nogen er blevet rige – alene ved at bo det rigtige sted.«

Siden da er det ikke blevet konkret. Boligejere og potentielle købere lever altså fortsat i uvished om, hvad statsministeren vil spille ud med.

Og selv om man hos De Radikale deler Mette Frederiksens bekymring over, at nogen tjener styrtende på at eje et hus, mens eksempelvis unge »har svært ved overhovedet at få lov til at købe,« så mener de også, at det er på statsministeren snart kommer nærmere på en løsning. 

»Jeg forventer, statsministeren kommer med lidt mere konkrete tanker,« siger partiets boligordfører Lotte Rod.

Statsministeriet har ikke ønsket at kommentere denne artikel. De henviser i stedet til partiets ordfører. B.T. arbejder på at få en kommentar fra politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen.

Du kan lytte til B.T. ValgkampB.T.dk, Spotify , Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

Denne uges program står på bededag, biler og boliger! SF har nemlig gjort det til et (ikke ultimativt) valgløfte at genindføre store bededag. Noget, blå blok har lovet længe. Men hvor er de henne? DF har foreslået billigere benzin og diesel. Men dén dagsorden hopper de borgerlige ikke entydigt på, heller ikke Inger Støjberg!? Og hvad skal man egentlig lægge i, at Mette Frederiksen bliver ved med at sige “at der er noget galt” på boligmarkedet? Tør hun lægge sig ud med boligejerne eller er det politisk selvmord? Alle de spørgsmål stiller vi i dagens afsnit, hvor B.T.s politiske eksperter også leger bogstavleg, når de giver deres bud på den næste regeringskonstellation. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalister: Maria Asmine Dam og Josefine Buhl Brinckmann  Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen