Mona Juul melder ud: 'Kaster dansk økonomi under bussen'


De Konservatives Mona Juul vil have velfærdsforliget genbekræftet nu og her, da hun ikke mener, det skal indgå i regeringsforhandlinger.
»Det kunne godt give en mistanke om, at man vil bruge det her som en del af en forhandling, og det skal det ikke være,« siger hun og tilføjer:
»Det, der sker her, det er, at man kommer til at gidsle det i en regeringsforhandling. Det er ikke meningen, at man skal kaste dansk økonomi under bussen, samtidig med at man forhandlinger regering.«
Til DR siger Venstres næstformand, Stephanie Lose, om samme sag:
»Vi har sagt, vi kommer ikke til forhandlinger, så længe der er denne her usikkerhed om velfærdsforliget. Vi har bedt om, at der kan komme et møde med alle partierne bag velfærdsforliget, og det har der ikke været noget ønske om fra Socialdemokratiets side.«