Så gik den ikke længere.

Fødevareminister Mogens Jensen vælger at trække sig som minister, kort før regeringens interne redegørelse i minkskandalen ser offentlighedens lys.

Det er dog ikke Mogens Jensens eget valg at trække sig. Han er derimod blevet fyret af regeringens støttepartier.

Kort efter Mogens Jensen meldte sin afgang, skrev SF-formand Pia Olsen Dyhr følgende på Twitter:

Pia Olsen Dyhr (SF) til Møde i Folketingssalen med udvidet spørgetime med statsminister Mette Frederiksen tirsdag den 10. november 2020. En række lovforslag ventes at blive behandlet. Det gælder blandt andet forslag om en biodiversitetslov af Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG) og forslag om oprydning af generationsforureninger af blandt andre Jacob Jensen (V). (Foto: Martin Sylvest)
Pia Olsen Dyhr (SF) til Møde i Folketingssalen med udvidet spørgetime med statsminister Mette Frederiksen tirsdag den 10. november 2020. En række lovforslag ventes at blive behandlet. Det gælder blandt andet forslag om en biodiversitetslov af Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG) og forslag om oprydning af generationsforureninger af blandt andre Jacob Jensen (V). (Foto: Martin Sylvest) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

'Klogt, at Mogens Jensen trækker sig. Der var ingen andre vej frem. Det har jeg også meddelt statsministeren (Mette Frederiksen, red.) tidligere i dag.'

Kort før De Radikale gik ind til gruppemøde klokken 11.30, kom partiets politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, også med en kryptisk kommentar.

»Jeg tror, at Mogens Jensen selv kommer med en orientering om lidt, og det synes jeg egentlig, han skal have mulighed for,« lød det fra Sofie Carsten Nielsen.

På Facebook bekræfter den afgående fødevareminister, at han er blevet fyret af støttepartierne.

ARKIV - Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen (S) under samråd i Miljø- og Fødevareudvalget om aflivning af alle mink i Danmark før lovhjemmel var sikret, i Landstingssalen på Christiansborg i København, tirsdag den 17. november 2020.Onsdag ventes en redegørelse om ulovlig ordre i minksag, og det ser småt ud med opbakning til fødevareministeren ifølge støttepartier og politisk kommentator. Det skriver Ritzau, tirsdag den 17. november 2020.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
ARKIV - Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen (S) under samråd i Miljø- og Fødevareudvalget om aflivning af alle mink i Danmark før lovhjemmel var sikret, i Landstingssalen på Christiansborg i København, tirsdag den 17. november 2020.Onsdag ventes en redegørelse om ulovlig ordre i minksag, og det ser småt ud med opbakning til fødevareministeren ifølge støttepartier og politisk kommentator. Det skriver Ritzau, tirsdag den 17. november 2020.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Da jeg har den klare vurdering, at jeg ikke længere har den tilstrækkelige opbakning blandt et flertal af Folketingets partier, har jeg i dag meddelt statsministeren, at jeg udtræder af regeringen.«

Han indrømmer på samme tid, at han og hans ministerium har begået fejl i forløbet, hvor over 15 millioner mink er beordret aflivet.

Regeringens støttepartier var i formiddags til møde i Justitsministeriet, hvor de fik en orientering om, hvad der står i den redegørelse, som regeringen har udarbejdet i minksagen.

Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, fortæller, at det er en »klog beslutning«, at Mogens Jensen trækker sig.

Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund udtaler sig til pressen. Enhedslisten holder doorstep om mink-sagen i Provianthuset på Christiansborg i København, onsdag den 18. november 2020.
Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund udtaler sig til pressen. Enhedslisten holder doorstep om mink-sagen i Provianthuset på Christiansborg i København, onsdag den 18. november 2020. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Minksagen startede, da Mette Frederiksen 4. november beordrede alle mink i Danmark aflivet, fordi der var fundet en muteret coronavirus i mink. Den kunne ifølge Statens Serum Institut risikere at være modstandsdygtig over for en fremtidig coronavaccine.

Fire dage senere viste det sig, at orden var ulovlig, fordi der ikke er lovhjemmel til at beordre mink uden for smittezonerne aflivet.

Alligevel ventede Mogens Jensen minst 48 timer med at bremse den ulovlige ordre om masseaflivning.

Derudover har været skarp kritik af Fødevarestyrelsen, som har været sendt flere misinformerende mails ud til minkalvere. Mogens Jensen har som fødevareminister det øverste ansvar for, hvad Fødevarestyrelsen foretager sig.

Spørgsmålet er nu, om sagen også kan ramme resten af regeringen – ikke mindst Mette Frederiksen.

Flere borgerlige partier har krævet en kommissionsundersøgelse, men mangler flertallet for at nedsætte en sådan.

Onsdag afviser Enhedslisten den idé og mener, at en advokatundersøgelse bør være nok.

»Der er ikke noget bevis for, at statsinisteren vidste, at der ikke var tilstrækkelig lovhjemmel, da man traf beslutningen,« siger Peder Hvelplund.