Tre år.
Så kort kan fængselsstraffen blive for de tre mødre i de syriske fangelejre, som Mette Frederiksen og S-regeringen vil hente til Danmark sammen med 14 børn fra fangelejrene i Syrien.
Der er tale om kvinder med dansk pas, som er rejst ned til Syrien for at kæmpe for terrororganisationen Islamisk Stat. En organisation, som har stået bag adskillige terrorhandlinger og massedrab i Europa.
Når de sætter deres ben på dansk jord, vil de blive anholdt og kan ifølge Rigsadvokaten dømmes efter flere terrorbestemmelser.
Men strafferammen bliver 'sandsynligvis' ikke mere end tre-fem år i fængsel, vurderer Rigsadvokaten i et notat.
Hvis kvinderne får adgang til prøveløsladelse, kan de gå frit endnu tidligere.
Det får Venstre til at anklage S-regeringen for at slippe en potentiel terrortrussel løs i Danmark inden for ganske få år.
»Det er virkelig, virkelig farligt for Danmark. Vi taler om kvinder, som aktivt har valgt en terrorbevægelse, som slår spædbørn ihjel, brænder kvinder og hugger hovedet af vestlige borgere. De kan i værste fald gå frit i Danmark om ganske få år,« siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.
Men de kommer jo i afradikalseringsforløb, og PET vil ganske givet overvåge dem meget nøje?
»Vi ved desværre fra andre steder i Europa, at succesen med at afradikalisere IS-terrorister er meget lille. En ting er den fare, som de selv udgør, men de får også mulighed for at erhverve og påvirke andre til at blive radikaliseret,« siger han.
Hvor stor en fængselsstraf skal de så have, før du er tilfreds?
»Jeg mener, de skal dømmes og afsone straf i Mellemøsten, før de kan komme til Danmark. De har trods alt været med i et folkedrab mod befolkningen i blandt andet det nordlige Irak.«
Den idé bliver dog skudt ned af professor emerita og strafferetsekspert Eva Smith fra Københavns Universitet, der kalder det for »ønsketænkning«.
»Det er en nærmest umulig proces, og der er ingen, der har taget initiativ til sådan en model. Hvem skal stå for processen i Syrien? Hvor skal de fængsles? Jeg kan slet ikke se for mig, hvordan det skal kunne lade sig gøre,« siger hun om Venstre-forslaget.
Men Eva Smith medgiver, at det er en meget besværlig opgave for anklagemyndigheden at løfte, hvis man gerne ser IS-kvinderne få høje straffe.
»Problemet ligger i, at det er uhyre svært at få afklaret, præcis hvilken rolle de har spillet, og hvad de har bidraget til. Man har de juridiske rammer for at dømme dem alene for at have taget derned, men det kommer i høj grad til at hvile på deres egne forklaringer.«
I starten af maj blev en norsk kvinde idømt tre et halvt års fængsel for at have været en aktiv deltager i det selvudråbte kalifat.
Og den danske lovgivning er faktisk blødere formuleret end den norske, så derfor mener strafferetsprofessor Jørn Vestergaard, at Rigsadvokatens vurdering på tre til fem års fængsel »er helt i overensstemmelse med retspraksis i tilsvarende sager«.
Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, erkender over for B.T., at mødrene i værste fald kan være ude af fængslet om få år.
»Men jeg håber, at de får en så lang straf som muligt. Vi ønsker slet ikke, at de kommer til Danmark, men vurderingen er desværre, at vi ikke kan hente børnene hjem uden de her tre mødre,« siger han og uddyber:
»De bliver adskilt fra børnene og anholdt, når de kommer til Danmark. Men det bliver da en kæmpe opgave for myndighederne at håndtere de her dybt radikaliserede kvinder.«
I flere år har Socialdemokratiet og regeringen blankt afvist, at kvinderne skulle komme til Danmark.
Men efter en politisk nedsat taskforce tirsdag kom med sin rapport ledsaget af en ny sikkerhedspolitisk vurdering fra efterretningstjenesterne – samt et massivt pres fra støttepartierne Enhedslisten og Radikale Venstre – vendte regeringen altså på en tallerken.
Det er endnu uvist, hvornår evakueringen af kvinderne og de 14 børn vil begynde.
