SF er kommet med et opsigtsvækkende krav til en kommende rød regering, om at de vil have store bededag genindført.
Det tredje regeringsparti Moderaterne giver et uforbeholdent »nej« til forslaget.
Mohammad Rona (M), der er partiets politiske ordfører, mener, at det er »bekymrende«, at SF er villige til at finde de penge, der skal til for, at danskerne igen holde fri store bededag.
Vil SF gøre det dyrere at være dansker igen? spørger han retorisk.
Ifølge Rona skal det blive endnu billigere at være dansker.
»Nu har regeringen fjernet afgifter, sænket skatter og sørget for at danskerne får flere penge mellem hænderne. Vi mener, at skatterne på arbejde skal længere ned. Skal store bededag genindføres bliver det dyrere at være dansker – det siger vi nej til,« siger den politiske ordfører.

Det var SVM-regeringen, der i begyndelsen af regeringsperioden afskaffede store bededag, Argumentet lød dengang, at dansk økonomi havde brug for forstærkninger. Siden er det økonomiske råderum dog blevet opjusteret flere gange.
Læs mere i B.T.s politiske liveblog HER.


