Ministerium: Amerikanske olieprojekter skal ske efter grønlandsk lov
Ministerium slår efter Trump-melding fast, at investorer fra USA ikke har førsteret til råstoffer i Grønland.
Ministerium slår efter Trump-melding fast, at investorer fra USA ikke har førsteret til råstoffer i Grønland.
Hvis USA skal efterforske olie og andre råstoffer i Grønland, skal det ske inden for rammerne af grønlandsk lovgivning, da Grønland har overtaget sagsområdet fra Danmark.
Og investorer fra USA har heller ikke førsteret til adgang til råstoffer i Grønland.
Det oplyser Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til Ritzau.
- Råstofområdet er overtaget af Grønlands Selvstyre. Hvis USA ønsker at udforske den grønlandske undergrund for olie, gas og mineraler, vil det skulle ske inden for rammerne af relevant grønlandsk lovgivning.
- Det ændrer aftalen af 22. september 2026 mellem Grønland, Danmark og USA ikke på, oplyser Udenrigsministeriet.
Svaret kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, onsdag morgen dansk tid skrev på Truth Social, at "der er ved at blive gjort klar til en omfattende efterforskning (exploration, red.) af olie, gas og mineraler i vores nye og smukke Grønland".
- Der er eksperter, der hævder, at mængden af lettilgængelig olie er langt større end i næsten ethvert andet land i verden, skrev Donald Trump.
Udenrigsministeriet forholder sig ikke til Trumps melding om en kommende "omfattende efterforskning af olie, gas og mineraler" i ministeriets svar.
Men Udenrigsministeriet oplyser videre, at investorer fra USA ikke har "nogen fortrinsstilling i forhold til investorer fra andre Nato-lande, EU-lande og Nato-partnere, når det gælder adgangen til råstoffer i Grønland".
Hverken ministre fra den danske eller grønlandske regering har endnu kommenteret Donald Trumps opslag.
Men tidligere onsdag udtalte Jørgen Hammeken-Holm, der er departementschef i Grønlands Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, sig til amerikanske CNN.
Han sagde, at der foregår "aktiviteter fra amerikanske virksomheder" i Grønland, men det er "meget langt fra en massiv efterforskning" af olie.
- Der er mange mindre efterforskninger i gang, men det kan tage år, før de bliver operationelle, sagde Jørgen Hammeken-Holm til CNN.
I slutningen af september indgik USA, Grønland og Danmark en ny sikkerheds- og forsvarsaftale om Grønland efter længere tids forhandlinger.
Det skete ved en underskriftsceremoni i FN-bygningen i New York City, kort efter at Donald Trump havde holdt tale ved FN's Generalforsamling.
Med aftalen er USA med til at bestemme, eksempelvis hvem der kan bore efter olie i Grønland.
RITZAU