Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har tidligere svaret udenom, når hun blev spurgt til om danskernes abonnement på streamingtjenester som Netflix og HBO Max blev dyrere, når tjenesterne blev tvunget til at betale seks procent af deres danske omsætning i et såkaldt kulturbidrag.
Flere medier har beskrevet at hun har afvist, at der kom prisstigninger og i stedet forklaret, at bidraget fra tjenesterne indgik i et såkaldt »lukket kredsløb«. Men det passer ikke, at danskerne ikke kommer til at betale mere.
Tværtimod har skatteminister Jeppe Bruus oplyst Folketinget om, at det modsatte er tilfældet. Det sker i et folketingssvar til Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, som netop spurgte til konsekvenserne af kulturbidraget.
»Der må umiddelbart forventes en overvæltning i forbrugerpriserne på streamingtjenester,« skriver Jeppe Bruus om kulturbidraget, som ventes at træde i kraft i 2024.
Partileder for Liberal Alliance Alex Vanopslagh spurgte netop kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, om regeringens streamingafgift ville få betydning for forbrugerne, og fik svar 24. august.
Svaret var i sin enkelhed blot en henvisning til et andet svar, som skatteminister Jeppe Bruus havde givet til Louise Schack Elholm allerede 20. juni, da store dele af Danmark så småt var på vej til at gå på ferie.
I svaret oplyser Bruus altså både, at man forventer, forbrugerne kommer til at betale mere, men også at kulturbidraget reelt er en skat, som man lægger på streamingtjenesterne.
»Det er Skatteministeriets umiddelbare vurdering, at kulturbidraget kan udgøre en form for skat/afgift og dermed forøge skattetrykket,« oplyser Jeppe Bruus.
Begge dele har kulturministeren afvist.
»Jeg understreger meget gerne, at det ikke er en skat,« sagde Ane Halsboe-Jørgensen i februar.
Ligeledes har ministeren afvist, at priserne vil stige for danskere, der bruger streamingtjenester. I stedet har ministeren forklaret, at bidragene, som staten modtager fra streamingtjenesterne, går ind på en konto, som streamingtjenesterne så selv kan søge igen, hvis de vil producere dansk indhold.
»Det er ikke et bidrag, vi putter i statskassen. Det er et bidrag, de selv kan søge om at få hjem igen, hvis de producerer dansk indhold,« sagde ministeren.
B.T. har forsøgt at indhente en kommentar fra kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, men Kulturministeriets presseafdeling oplyste, at ministeren ikke havde mulighed for at stille op til interview mandag.
Ane Halsboe-Jørgensen ville gerne stille op til interview tirsdag, men kun hvis B.T. ventede med at skrive om sagen, til ministeren havde stillet op. Ville B.T. ikke vente på det, så henviste ministeriet til Socialdemokraternes medieordfører, Kasper Sand Kjær.
Så vi ringede til ham og spurgte, hvorfor kulturministeren havde sagt, at kulturbidraget hverken var en skat, eller at priserne ville stige, når det tilsyneladende slet ikke passede.
»Man kan ikke lave den slutning, at det vil betyde en omvæltning i forbrugerpriserne, når vi indfører kulturbidraget. Nogle streamingtjenester vil måske ende med at få flere penge ud, end de indbetaler,« siger Kasper Sand Kjær.
Men det siger skatteministeren jo?
»Det er Skatteministeriets faglige vurdering. Den er jo baseret på virksomhedernes normale adfærd, når man pålægger dem skatter og afgifter.«
Men den passer ikke i det her tilfælde?
»Det tror jeg ikke, at man kan spå om. I det konkrete marked er der mange ting, som spiller ind. Det afhænger af, hvor meget dansk indhold som tjenesterne vil lave for de penge, som kører i et lukket kredsløb.«
Kasper Sand Kjær forklarer, at regeringen er villig til at lade forbrugerne betale mere for deres streamingabonnementer, hvis det kan sikre flere danske produktioner.
»Hvis vi er der, hvor danskerne skal betale nogle få kroner mere for deres abonnement, så synes jeg, det er det værd, hvis det kan sikre flere danske film og serier, som binder os sammen. I værste fald er det knap 4,75 kroner om måneden for et basis-abonnement hos Netflix, der nu koster 79 kroner,« siger han.
