Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) har ikke rettet sit fokus mod at få Danmark ud af den europæiske konvention om statsborgerret, sådan som regeringspartneren Venstre har.
Det siger Rasmus Stoklund mandag ved et doorstep i Bruxelles.
- Nej, jeg er ikke et sted, hvor jeg taler om at træde ud af nogen konventioner. Jeg er meget optaget af at prøve at bruge de her store institutioner, vi har skabt i fællesskab, til at få løst de her problemer, siger han.
Ministeren er i Bruxelles for at lede et møde med EU-landenes ministre med ansvar for indre anliggender.
Venstreformand Troels Lund Poulsen sagde lørdag til Berlingske, at Danmark skal trække sig ud af konventionen om statsborgerret senest inden udgangen af 2026, hvis ikke det forinden lykkes for Danmark at ændre konventionen i EU-systemet.
Venstre vil gøre det lettere at kunne fratage borgere med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab, såfremt de er blevet dømt for at have begået kriminalitet.
Rasmus Stoklund har i stedet sit fokus rettet mod at ændre fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det er konventionens artikel 8, der handler om retten til respekt for privatliv og familieliv, som udgør en forhindring for at kunne hjemsende kriminelle udlændinge.
Det skal han tale med europæiske kolleger om senere i denne uge i Strasbourg.
- Dér vil jeg sige, at hvis noget af det, man er optaget af, er at få styr på antallet af kriminelle udlændinge i Danmark, og det er jeg i høj grad, så er det faktisk Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og hvordan den bruges og fortolkes, der er afgørende - i højere grad end statsborgerretskonventionen.
- Derfor kommer jeg til at bruge min energi i Strasbourg i de kommende dage, siger Rasmus Stoklund.
Udlændinge- og integrationsministeren ønsker ikke at give en yderligere vurdering af Venstres melding.
- Min rolle er ikke at være smagsdommer. Jeg synes, I skal tale med Venstre om deres forslag, siger han.
Venstres melding om at kunne udtræde af statsborgerretskonventionen kommer i forlængelse af, at de fire blå partier - De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne - i september foreslog at gøre det samme.
Regeringens tredje parti, Moderaterne, har taget klart afstand fra Venstres forslag.
- Dansk enegang er efter min mening ingenlunde i hverken vores eller sagens interesse, skrev Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, lørdag på X.
Andelen af de udlændinge, der får tildelt dansk statsborgerskab, og som får ubetingede fængselsdomme, er meget lille.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyste i juni i et folketingssvar til Folketingets Indfødsretsudvalg, at af de 27.028 personer, som var blevet tildelt dansk statsborgerskab som såkaldt hovedperson i perioden fra 2017-2024, var 17 personer blevet idømt en ubetinget fængselsstraf. Det svarer til 0,06 procent.
/ritzau/