72.000 gange brugte dansk politi i fjor vigtig Europol-database. Det er mere end noget andet land, og nu advarer både Politiforbundet og justitsminister Søren Pind (V) om, at et nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december får konsekvenser for adgangen til databasen og dermed for opklaringen af forbrydelser.

Danske betjente loggede sig sidste år i gennemsnit 200 gange om dagen ind i den gigantiske database Europol Information System, EIS, som er et af politiets vigtigste våben mod udenlandske kriminelle.

Hele 72.000 gange trak betjente oplysninger – herunder navne, biler og våben – om udlændinge, som var mistænkt for at begå kriminalitet i Danmark, og som også havde været i politiets søgelys i andre EU-lande, skriver Berlingske.

Faktisk er EIS så vigtigt et efterforskningsredskab, at dansk politi står for 19 procent af alle søgninger i databasen – trods vores begrænsede størrelse og kun cirka 5,6 millioner indbyggere – oplyser Rigspolitiet. Forklaringen er, at Danmark er et lille, åbent land, som udenlandske kriminelle kommer hurtigt ind og ud af.

Det centrale våben til opklaring af forbrydelser kan dog miste afgørende slagkraft, hvis folkeafstemningen om en afskaffelse af retsforbeholdet ender med et nej 3. december, lyder advarslen fra blandt andre justitsminister Søren Pind (V) og Politiforbundet.

Ifølge de partier i Folketinget, som anbefaler et nej 3. december, kan Danmark nemlig i et sådant tilfælde i stedet søge at indgå en parallelaftale med EU om fortsat deltagelse i Europol-samarbejdet, sådan som eksempelvis Norge har gjort.

Men af et internt notat fra Justitsministeriet fremgår det, at Norge, fordi landet netop ikke er direkte med i Europol-samarbejdet, i modsætning til dansk politi ikke kan søge oplysninger direkte i EIS. I stedet skal norsk politi normalt vente to dage.

Notatet indeholder et brev fra Politidirektoratet i Norge til Rigspolitiet, hvor norsk politi oplyser, at det maksimalt foretog 2.000 søgninger i EIS i 2014 – altså langt mindre end Danmarks 72.000, og det norske Politidirektorat begrunder netop denne store forskel med, at man her ikke har direkte adgang til systemet.

»Dette betyder, at resultaterne af vores søgninger ved normal sagsgang tager for lang tid og dermed mister deres operative betydning,« skriver det norske politi.

Ifølge Søren Pind beviser oplysningerne, at det er at lege med ilden, når nej-partierne argumenterer for, at danskerne skal stemme nej til folkeafstemningen, og at Danmark derefter i stedet skal satse på en dansk parallelaftale om Europol.

»Jeg vil skarpt advare mod at bringe dansk politi i sådan en situation, for det her er et afgørende og centralt redskab i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet. For det første er det højst usikkert, om vi overhovedet kan få en parallelaftale, og for det andet står det nu helt klart, at det indhold, den i givet fald vil have, på ingen måder er godt nok for Danmark. Nej-partierne stiller et fatamorgana op,« siger justitsministeren.

Samme melding kommer fra Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet.

»Danmark kan måske få en parallelaftale ligesom Norge, men jeg tror ikke, at den vil være noget værd. Det taler for sig selv, at Danmark sidste år brugte EIS over 70.000 gange, mens norsk politi brugte den 2.000 gange,« siger Claus Oxfeldt.

»Det er afgørende, at dansk politi har direkte adgang til informationssystemet. Politiforbundet er partipolitisk uafhængigt, men EIS er et rigtigt godt argument for, hvorfor Danmark skal beholde det direkte medlemskab af Europol.«

Rigspolitiets ledelse ønsker ikke at forholde sig til perspektiverne i et eventuelt nej ved folkeafstemningen, fordi spørgsmålet er lige så politisk, som det er politifagligt. Vicepolitiinspektør Henrik Emil Hörup, leder af International Afdeling ved Nationalt Efterforskningscenter, nøjes med at konstatere betydningen af EIS.

»Dansk politi står for 19 procent af alle søgninger i EIS, og Danmark står derfor relativt for flest forespørgsler. Det giver en indikation om, hvor vigtigt det arbejdsredskab er for os i forbindelse med bekæmpelsen af den grænseoverskridende kriminalitet,« siger Henrik Emil Hörup.

»Vi ved også, at mange organiserede kriminelle kommer hertil og rejser igen hurtigt. Derfor bruger vi EIS mest muligt i vores efterforskninger. Og vi ser, at antallet af søgninger stiger,« siger vicepolitiinspektøren.

Næste år overgår Europol-samarbejdet fra at være mellemstatsligt til at være såkaldt overstatsligt, og dermed står Danmark til at måtte forlade samarbejdet, fordi Danmark på grund af vores retsforbehold ikke kan deltage i overstatslige samarbejder, hvor EU kan vedtage ting, der har direkte konsekvenser for Danmark, uden at Danmark kan modsætte sig det.

Det er på ryggen af den kendsgerning, at ja-partierne har udskrevet en folkeafstemning til afholdelse i december, hvor danskerne skal tage stilling til at afskaffe retsforbeholdet for i stedet at få en såkaldt tilvalgsordning, hvor et flertal i Folketinget fremover selv skal tage stilling til, hvilke dele af EUs retspolitik, vi ønsker at være med i.

Netop Europol har da også været et helt centralt argument i ja-partiernes kampagne frem mod folkeafstemningen, og derfor har nej-partierne foreslået at lave en selvstændig afstemning kun om Europol, hvis danskerne stemmer nej i første omgang, og hvis det ikke viser sig muligt at få en dansk parallelaftale, sådan som eksempelvis Norge har.

Lurende »traktatkrænkelsessag«

Men også nej-partiernes forslag om en selvstændig afstemning kun om Europol er der interessant nyt om i et internt notat fra Justitsministeriet.

Ifølge notatet kan man nemlig på grund af EU-teknikken ikke afholde en folkeafstemning kun om Europol uden samtidig at gøre det omstridte Schengen-samarbejde, som forbyder permanent grænsekontrol, overstatsligt.

Det vil blandt andet som »noget nyt« give EU-Kommissionen mulighed for at køre en såkaldt »traktatkrænkelsessag« mod Danmark ved EU-Domstolen, hvis kommissionen vurderer, at vi bryder Schengen-reglerne, står der i notatet.

Den mulighed havde EU-Kommissionen ikke, da den i 2011 i et officielt brev til den danske regering gjorde klart, at der var »alvorlig tvivl« om, hvorvidt vi brød Schengen-reglerne med den omstridte aftale om grænsekontrol. En aftale, som Dansk Folkeparti kræver genindført.

Søren Pind understreger, at han intet problem har med at gøre Schengen-aftalen overstatslig – det vil også blive udfaldet, hvis danskerne stemmer ja til december – men han gør alligevel klart, at det i »sagens natur« vil blive sværere for regeringen at udfordre grænserne for Schengen-samarbejdet, eksempelvis ved at indføre grænsekontrol i Danmark, hvis vi risikerer at få en sag ved EU-Domstolen på halsen.

»Det siger sig selv, at det så vil kræve ekstra omtanke, hvor tæt man går på grænsen i reglerne,« siger han.

Med andre ord vil det største af nej-partierne, Dansk Folkeparti, i tilfælde af partiets forslag om en folkeafstemning kun om Europol, skulle acceptere at gøre Schengen overstatsligt, hvilket partiet er inderligt imod.

Morten Messerschmidt, DF-medlem af Europa-Parlamentet, anerkender af præcis den grund derfor også, at partiet »langt hellere« ser en dansk parallelaftale frem for for en folkeafstemning kun om Europol. Han frygter dog ikke, at vi i så fald kan ende med en lige så dårlig aftale som Norge. Tværtimod mener han fortsat, at Dansk Folkeparti er en »garant« for, at Danmark kan blive »fuldt og helt i Europol«.

»Det er klart, at vi ikke skal have den model, Norge har, hvis den er dårligere. Men jeg tror heller ikke på, at det er en reel risiko. Hvem i EU skulle dog have nogen som helst interesse i at degradere det danske medlemskab,« spørger Messerschmidt.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, føler sig heller ikke afskrækket af oplysningerne om bagsiderne ved den norske aftale med Europol. Hun tror sagtens, man kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet uden direkte adgang til EIS.

»Jeg tror heller ikke, det norske politi vil sige, at de har markant større problemer med grænseoverskridende kriminalitet end Danmark. De løser tingene uden det hér ene opslagsværk. Så selvfølgelig kan man klare sig uden,« siger hun.

Adspurgt, om det er en skræmmekampagne, at Danmark risikerer en lige så dårlig parallelaftale som Norge i tilfælde af et nej ved folkeafstemningen i december, fastholder justitsminister Søren Pind dog, at det »på ingen måder er urealistisk«:

»Hvis det var så enkelt, må man spørge sig selv, hvorfor Norge ikke har en bedre aftale? For mig er det helt klart, at Danmark vil ryge ud af kernen af Europol, hvis vi beder om en parallelaftale. For EU vil jo sige, at vi, hvis vi vil være med, bare kan afskaffe retsforbeholdet og bruge tilvalgsmodellen.«