Landbruget kan under forhandlingerne i den grønne trepart have været for optimistisk med tidsplanen for, hvor hurtigt landbrugsjord kan omlægges til gavn for klima og natur.

Det siger minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) i et svar til en landmand på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde onsdag, hvor han mødes med kritik af myndighedernes behandling af projekterne.

- Det kan godt være, at Søren (Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, red.) og kompagni var lige vel optimistiske, da man lagde tidsplanen i forhold til, hvor hurtigt man kan gennemføre omlægningen. Vi kan i hvert fald ikke leve op til tidsplanen, siger han.

Udmeldingen kommer, efter at regeringen fredag sænkede forventningerne til udtagning af lavbundsjord markant.

Griseproducent Mads West fra Fyn har deltaget i lokale forhandlinger med den grønne trepart. I et spørgsmål til ministeren kritiserer han onsdag på delegeretmødet, at projekterne mister fart, når de når frem til staten og styrelsen.

Han spørger, hvorfor landmændene skal skynde sig, når myndighedernes arbejde trækker ud. Ministeren medgiver, at det ikke er tilfredsstillende.

- Jeg vil gerne påtage mig et ansvar for, at vi gør alt, hvad vi kan, for at få et højere tempo på omlægningen, for det er ikke tilfredsstillende, som det er i dag, siger Christian Rabjerg Madsen.

Han peger blandt andet på, at kommuner, som får en større opgave med omlægningen, også skal have ressourcer til at håndtere den.

En ny bagatelgrænse skal ifølge ministeren fritage en række projekter i den grønne trepart fra miljøscreening. Det kan ifølge ham forkorte sagsbehandlingen med tre til ni måneder.

Politikerne må ikke glemme deres ansvar, mener direktør for arealer i Landbrug & Fødevarer Anders Panum.

- Vi hører som regel, at landbruget arbejder for langsomt. Noget vi ikke kan genkende. Nu hører vi så, at vi var for optimistiske. Jeg synes, man skal tage det politiske ansvar på sig.

- At projekter og sagsbehandling tager længere tid end planlagt, er noget, som politikerne skal løse, så det ikke er den slags problemer, der skal standse arbejdet lokalt, siger han i en skriftlig kommentar.

Fredag var en dårlig dag for forventningerne til det kæmpestore projekt med at omdanne Danmark, hvor over halvdelen af jorden i dag dyrkes af landmænd.

Regeringen forventer nu, at omkring 34.300 hektar inklusive randarealer er udtaget i 2030. Tidligere var forventningen omkring 85.600 hektar.

Lavbundsindsatsen er en del af arealomlægningen. Når kulstofrig jord tages ud af drift og gøres våd igen, kan udledningen af CO2 begrænses.

Det er endnu ikke oplyst, hvor meget nedjusteringen vil øge de forventede udledninger i 2030. Klimaeffekten skal først indgå i næste års klimafremskrivning.

RITZAU