Manu Sareen læner sig op ad en rapport, der bygger på årtier gamle undersøgelser fra bl.a. Indien, når han argumenterer for flere tvangsbortadoptioner. Konklusionerne kan ikke overføres til danske børn, siger forsker bag rapporten.
Når socialminister Manu Sareen (R) skal forsøge at overbevise partierne i Folketinget om et nyt og udskældt lovforslag, der giver kommunerne mere magt til at bortadoptere børn uden forældrenes tilladelse, så sker det ved at henvise til en for ministeren meget vigtig SFI-rapport.
I regeringens lovforslag skriver ministeren nemlig, at lovændringen skal »ses på baggrund af udenlandske erfaringer med adoption«, der viser, at adopterede børn »klarer sig bedre end anbragte børn og unge«. Konklusioner, som er hentet fra SFI-rapporten »Adoption som indsats« fra 2007, og som de Radikales ordfører på lovforslaget, Lotte Roed, gentog under lovbehandlingen af lovforslaget, da skeptiske partier kritiserede regeringen for at gå for langt.
Men en gennemlæsning af den 185 sider lange rapport viser, at konklusionerne om bedre skolegang, færre mentale problemer og generel bedre trivsel hos adoptivbørn stammer fra årtier gamle undersøgelser – og ofte fra lande og samfund, der er markant forskellige fra det danske. Rapporten kan ikke bruges som dokumentation for, at det vil gavne flere udsatte danske børn at blive tvangsbortadopteret, lyder det fra forsker Mogens Nygaard Christoffersen, der er forfatter til rapporten.
»Et sådan argument kræver en undersøgelse af de mere nøjagtige omstændigheder her i Danmark samt hvilke tilfælde, der vil være tale om, og hvordan det ellers ville være gået det pågældende barn. Man kan ikke bare direkte overføre resultaterne fra vores undersøgelse til en dansk kontekst. Det afhænger helt af omstændighederne,« siger Mogens Nygaard Christoffersen, men understreger, at han på et overordnet plan godt kan forstå regeringens tankegang og ikke afviser, at det vil være en god idé.
Regeringens brug af SFI-rapporten, der gennemgår tidligere internationale undersøgelser fra 60erne og frem til 2005, bliver mødt af skarp kritik fra eksperter. Især vækker det opsigt, at regeringens argument om at »adopterede børn klarer sig bedre i skolen« blandt andet bygger på en 17 år gammel undersøgelse, der sammenligner indiske børns trivsel på børnehjem i Indien med adopterede indiske børn i Indien. Længere nede i teksten støder man på samme konklusion, denne gang henvises til en undersøgelse i England fra 1972.
Dertil kommer, at rapporten i sin sammenfatning gør det meget klart, at den slet ikke forholder sig til effekten af »tvangsforanstaltninger« – det vil sige situationer, hvor man har tvunget børn i adoption, som er præcis det, regeringen lægger op til.
Professor ved Roskilde Universitet Bent Greve forstår ikke, hvordan regeringen kan bruge SFI-rapporten som løftestang.
»Det er ikke nogen god begrundelse at sige, at man har en rapport fra 2007, som oven i købet ikke handler om studier fra Danmark. I Danmark har vi jo nogle andre hjælpeinstrumenter og nogle andre tilgange til udsatte børn. Det andet er, at man ikke kan forvente, at de folkevalgte på Christiansborg tjekker det bagvedliggende kildemateriale. Det her lægger ikke op til et godt og solidt beslutningsgrundlag,« siger Bent Greve.
Sten Bønsing, lektor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet, mener, at der er tale om decideret vildledning af Folketinget. Ikke mindst set i lyset af, at en ny SFI-undersøgelse fra januar 2015 viser, at anbragte børn i høj grad er glade for at være anbragte, og at mange af dem stadig har et stærkt emotionelt bånd til deres biologiske forældre, selv om de ikke har de psykologiske eller sociale ressourcer til at varetage forældrerollen. Men den undersøgelse informerer regeringen ikke Folketinget om i lovforslaget.
»Når man argumenterer over for Folketinget på et grundlag, som ikke kan sammenlignes med danske forhold, uden at man siger det, og at man tilmed ikke informerer Folketinget om, at der ligger andre rapporter, der argumenterer for det modsatte, så må der være tale om vildledning,« siger Sten Bønsing.
En række politiske ordførere, der er kritiske over for at udbrede brugen af tvangsbortadoptioner, føler sig snydt og sendt på vildspor af regeringen.
»Regeringens argumentation for, at det skulle være en god idé, falder fra hinanden. Jeg håber ikke, de har læst rapporten, for hvis de har, så er det tæt på at være decideret vildledning af Folketinget. Så er det en løgn, man forsøger at gennemføre en lovændring på baggrund af,« siger Pernille Skipper, rets- og socialordfører fra Enhedslisten.
Enhedslisten har hele tiden været modstander af at bortadoptere flere børn uden forældrenes samtykke. Pernille Skipper frygter, at regeringen er på vej til at se stort på udsatte børns ret til at have kontakt til deres biologiske forældre blot ud fra en fornemmelse af, at det vil være bedst for dem at blive adopteret bort.
»Hvis man bevidst lader som om, at 17 år gamle resultater fra Indien kan bruges i en dansk kontekst og ikke gør opmærksom på, at der findes en nyere rapport i en dansk kontekst. Det er virkelig ikke godt,« siger Pernille Skipper.
I dag holder Socialudvalget et lukket ekspertmøde i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, og her forventer SFs socialordfører, Trine Pertou Mach, svar på, hvorfor regeringen vælger at læne sig op ad SFI-rapporten fra 2007.
»Det virker helt besynderligt. Jeg må erkende, at jeg ikke selv har sat mig ned og læst SFI-rapporten, for jeg har ligesom taget for givet, at den leverede det, man hævder. Det her er principielt, for lovforberedelsen skal være i orden. I den her sag er der tale om meget alvorlige indgreb – sjældne <saxo:ch value="226 128 147"/> men med meget alvorlige menneskelige omkostninger. Så dur det ikke, at den rapport, man bruger som dokumentation, nærmest ikke har noget med sagen at gøre,« siger Trine Pertou Mach.
I Dansk Folkeparti mener socialordfører Karina Adsbøl også, at ministeren må forklare sig.
»Det lyder jo foruroligende, at man reelt ikke ved, hvordan det vil gå de bortadopterede i Danmark. Og jeg mener, at ministeren bør forklare, hvad den rapport laver der. Rapporten er jo lavet på bestilling fra Socialministeriet – det ved vi <saxo:ch value="226 128 147"/> og det lyder, som om at ministeren har ledt efter gode argumenter for at fremsætte det her. Når man bruger sådan en undersøgelse, som slet ikke giver et billede af konsekvensen i Danmark, så føler jeg mig snydt,« siger Karina Adsbøl.
Venstres socialordfører, Karen Ellemann, deler regeringens ønske om, at lidt flere udsatte børn fremover skal tvangsbortadopteres. Også selv om SFI-rapporten fra 2007 ikke kan bruges som dokumentation for, at det er til børnenes bedste.
»Det er klart, at når jeg læser om det her i et lovforslag, så skal jeg jo have tillid til det. Men selv om det viser sig, at vi ikke har undersøgelser herhjemme, som viser, at det er en god idé at tvangsbortadoptere, så rykker det ikke ved min holdning, før det modsatte er bevist,« siger Karen Ellemann.
Socialminister Manu Sareen, der er ansvarlig for lovforslaget, har ikke ønsket at kommentere på kritikken.
I stedet har Socialministeriet sendt et skriftligt svar fra kontorchef Malene Vestergaard.
Ifølge hende er der »Ikke på nogen måde tale om vildledning af Folketinget.«
Kontorchefen understreger, at lovforslaget i hovedsagen bygger på forskellige undersøgelser fra Ankestyrelsen, som har »gennemgået konkrete indenlandske sager, belyst danske plejeforældres holdning og været i dialog med en række kommuner om praksis.«
»Derudover skal forslaget også ses på baggrund af udenlandske erfaringer. Disse erfaringer kommer bl.a. fra Canada, England, Indien, Spanien og Sverige. De udenlandske undersøgelser er gennemgået i SFIs rapport »Adoption som indsats« fra 2007. SFI har over for ministeriet klart tilkendegivet, at den kortfattede beskrivelse af udenlandske erfaringer af adoption er gengivet korrekt i lovforslaget
Overordnet kan man – som det også fremgår af lovforslaget – sige, at de internationale erfaringer er et bidrag til at belyse dette meget vanskelige spørgsmål,« skriver Malene Vestergaard.
