Tirsdag kunne 1,7 millioner boligejere langt om længe klikke sig ind på Vurderingsstyrelsens hjemmeside og finde en foreløbig vurdering af deres hus eller lejlighed.

En stor dag for Skatteministeriet, som har været martret af skandalen om de pilskæve ejendomsvurderinger, siden Rigsrevisionen helt tilbage i 2013 rettede en sønderlemmende kritik mod skattemyndighederne for i årevis af have lukket øjnene for, at blandt andre tre ud af fire parcelhusejere betalte boligskat af offentlige vurderinger, der var skævere end en gammel havelåge.

Men nu viser det sig, at heller ikke de foreløbige vurderinger, som ligger til grund for boligejernes skattebetaling i 2024, i alle tilfælde rammer inden for skiven.

Flere husejere undrer sig såre over, at de tirsdag har fået en foreløbig vurdering, hvor deres grund – uden hus – har en langt, langt højere værdi end grunden med hus på. Huset på grunden trækker altså ifølge Vurderingsstyrelsens foreløbige vurdering ejendommens samlede værdi ned.

Danmarksdemokraternes skatteordfører, Hans Kristian Skibby, har svært ved at skjule, at hans tålmodighed med Skatteministeriet og skattemyndighederne for længst er brugt op.

»Det er endnu et eksempel på, hvor tudetosset det her system er,« siger han og fortsætter:

»Jeg kender nogen, der bor i et dyrere hus i Vejle. Deres grund er lige blevet vurderet til at være to millioner kroner mere værd end grunden med deres hus på. De bor ellers i et stort, flot og toprenoveret hus. Men Vurderingsstyrelsen mener altså, at huset forringer ejendomsværdien med to millioner kroner,« siger han.

B.T. har tjekket den pågældende ejendom, som ligger med udsigt til fjorden i det fashionable Vejle Øst, på Vurderingsstyrelsens hjemmeside. Og den er god nok.

Hans Kristian Skibby, skatteordfører for Danmarksdemokraterne. 
Hans Kristian Skibby, skatteordfører for Danmarksdemokraterne.  Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Vis mere

Grunden uden hus er vurderet til 13.585.000 kroner, mens hele ejendommen, der altså både tæller grunden og et hus på 276 kvadratmeter plus 96 kvadratmeter indbygget garage og udhus samt en dejlig udendørs swimmingpool, kun er vurderet til 11.625.000 kroner.

»Det giver jo ingen mening, at huset har en negativ værd på to cirka to millioner kroner, for så ville ejeren jo rationelt set kunne bruge 200.000 kroner på at rive sit hus ned og sælge grunden for 13,585 millioner kroner,« siger chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.

Grunden er på 3.432 kvadratmeter, og derfor kan Vurderingsstyrelsen ifølge Lise Nytoft Bergmann have vurderet, at grunden er så stor, at den muligvis ville kunne udstykkes.

»Men det giver stadig ikke mening for den nuværende ejer af ejendommen. Enten skal Vurderingsstyrelsen ændre deres måde at regne på, eller også skal styrelsen ændre sin måde at kommunikere på til borgerne,« siger hun.

Hans Kristian Skibby er enig.

»Det er sgu da for åndssvagt, at vi efter 10 års arbejde med at udvikle et nyt ejendomsvurderingssystem står her. Er Vurderingsstyrelsens algoritmer gået helt bananas? Vi kan ikke forsvare, at vi nu har brugt næsten fire milliarder kroner på sådan noget miskmask,« siger han.

Hans Kristian Skibby har i forvejen indkaldt skatteminister Jeppe Bruus i samråd tirsdag om det skandaleramte ejendomsvurderingssystem, som ifølge Skatteministeriets oprindelige skøn blot skulle have kostet 81,8 millioner kroner at udvikle.

»Jeg har indkaldt til samrådet på grund af de gentagne forsinkelser og fejl med beregningsmekanismer, som man åbenbart har været bekendt med i lang tid. Jeg kommer helt sikkert også til at spørge ind til de her skæve vurderinger,« siger han.

I en række tilfælde overstiger grundværdierne den samlede ejendomsværdi. 
I en række tilfælde overstiger grundværdierne den samlede ejendomsværdi.  Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

B.T. har bedt Skatteministeriet svare på, hvorfor en række boligejere har fået foreløbige vurderinger, hvor grundværdierne langt overstiger den samlede ejendomsværdi med bebyggelse.

Skatteministeriet henviser til Vurderingsstyrelsen, der i et skriftlig svar oplyser:

»Som altovervejende hovedregel vil ejendomsværdien være højere end grundværdien, men det modsatte kan i visse tilfælde observeres. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er tale om en ejendom med blandet anvendelse (ejerbolig og erhverv), hvor der alene skal ansættes en ejendomsværdi for boligenheden, mens der skal udarbejdes en grundvurdering for hele grunden. Det vil sige både for den andel af grunden, der anvendes til boligformål, og den andel, der anvendes til erhvervsformål.«

Og videre:

»Det kan under visse omstændigheder endvidere være tilfældet, hvis en ejendoms anvendelse og/eller udnyttelse i særlig grad afviger fra den bedste økonomiske anvendelse. Herunder hvis grunden kan udstykkes. Hvis man som boligejer modtager en usædvanlig vurdering, er man naturligvis velkommen til at kontakte Vurderingsstyrelsen.«

Lise Nytoft Bergmann påpeger, at de besynderlige vurderinger udgør et problem, hvis man skal sælge sin bolig.

Den eksisterende ejer er nemlig med en såkaldt skatterabat sikret mod boligskattestigninger i 2024, men går salget først igennem i 2024, vil en køber skulle betale skat af den nye, foreløbige og i nogle tilfælde alt for høje vurdering.

Samtidig kan alene usikkerheden om ejendommens endelige offentlige vurdering ifølge Lise Nytoft Bergmann spænde ben for et salg.

For tror man som potentiel køber på, at den endelige vurdering bliver lavere end den foreløbige, og at man derfor vil slippe billigere i boligskat fremover?

Desuden bliver potentielle købere som udgangspunkt kreditvurderet ud fra den foreløbige og i nogle tilfælde alt for højere offentlige vurdering af ejendommen.

»De to ting kan gøre det sværere at sælge sin bolig,” siger Lise Nytoft Bergmann.