Digitaliseringsminister Caroline Stage (M), der lige nu er på barselsorlov, har født en lille pige.
»Vi er endnu ikke enige om et navn, men vi er enige om, at hun er sød og helt perfekt,« skriver hun på Facebook, hvor der er et billede af den nyfødte datter.
»Udover lidt ømhed i kroppen til mig, har alle det efter omstændighederne godt og vi er hjemme igen i vante omgivelser,« tilføjer ministeren.
Ministeren erkender, at den lille pige er født på et tidspunkt, hvor hele verden 'buldrer'.
»Selvom verden i disse dage buldrer derudaf, er vores fokus på at lære hinanden at kende i ro og mag i den næste tid. Men vi vender stærkt tilbage,« slutter Caroline Stage sit opslag.
Billedet af den nyfødte pige kan ses her:

