Ofre for vold, seksuelle overgreb, økonomisk kriminalitet og andre straffelovsovertrædelser har aldrig ventet så længe som nu på at få afgjort deres sager ved domstolene.

Sagsbehandlingstiden ved domstolene er eksploderet og ramte i fjerde kvartal 2022 hele 370 dage. Det taget altså nu over et år – fra tiltale til domfældelse – at få afgjort en straffesag ved domstolene.

Det er ikke godt nok, mener justitsminister Peter Hummelgaard (S) efter B.T.s afdækning af de rekordlange sagsbehandlingstider.

Torsdag gik han i pressen med et budskab om, at han i forbindelse med den nye finanslov har afsat ekstra 32,2 millioner kroner til at få bekæmpet de tårnhøje sagsbunker her i 2023.

Justitsminister Peter Hummelgaard.
Justitsminister Peter Hummelgaard. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Men batter det overhovedet noget? Se, hvad justitsminister Peter Hummelgaard svarer i dette interview.

Regeringen har i år ekstraordinært afsat 32,2 millioner kroner til at nedbringe sagsbehandlingstiden ved domstolene. Hvor mange dage forventer du på den konto at kunne nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid med?

»Jeg tør ikke sætte et antal dage på. Jeg tror, at vi må være meget realistiske. Det, som de her ekstra bunkebekæmpelsesmidler i 2023 især kommer til at bidrage med, er, at sagsbehandlingstiderne ikke løber endnu mere løbsk, inden vi har den store løsning på problemet: Nemlig en flerårsaftale for domstolene, som ikke kun handler om økonomi, men også om en række forskellige skridt til at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene.«

Jeg bider mærker, at du siger: 'At de ikke skrider endnu mere'. Er der i virkeligheden tale om, at sagsbunkerne med de her 32 millioner kroner ikke kommer til at blive lavere, men bare mindre højere, end de ellers ville være blevet?

»De her penge vil aktivt komme til at hjælpe ved domstolene, og de vil også gøre, at man vil kunne få afviklet flere sager, end man ville have kunnet uden de her penge. Men vi skal være realistiske om, at vi ikke kommer til at stå i en situation ved udgangen af i år, hvor sagsbehandlingstiderne er hundrede dage kortere, end de er lige nu. Til det er udfordringen for stor.«

Men vil sagsbehandlingstiden ved domstolene overhovedet være kortere, når vi når udgangen af i år?

»Det vil med de her penge (32 millioner kroner, red.) kunne lade sig gøre at afvikle flere sager, som man ellers ikke ville kunne have afviklet. Det vil gennemsnitligt set bidrage til at forkorte sagsbehandlingstiderne.«

I 4. kvartal 2022 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved domstolene i straffesager 370 dage. Når vi kommer til udgangen af i år, er er vi så under 370 dage?

»Det hverken kan eller vil jeg skønne over. Vi har ikke lavet skønsestimat over, hvad det (de 32 millioner kroner, red.) vil betyde for enkelte dage (sagsbehandlingstiden, red.). Men med de her penge kan vi undgå at gøre problemet større, og vi kan bidrage til, at domstolene får afviklet sager hurtigere.«

Hvor langt skal den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i straffesager ned, før du er tilfreds?

»Den skal være betydeligt kortere end i dag, og det når vi først, når vi har en forhandlet løsning om en flerårsaftale (politiske aftale for domstolene, red.) og har truffet svære beslutninger om at lempe sagsgangene ved domstolene.«

Hvad, synes du, er en acceptabel sagsbehandlingstid ved domstolene?

»Det har jeg ikke gjort mig nogen klar holdning om. Det skal i hvert fald være betydeligt kortere end i dag.«

Er 350 dage acceptabelt?

»Mit svar bliver det samme. Det har jeg ikke gjort mig nogen gennemtænkt holdning om.«

Hvis du ikke har gjort dig tanker om det, og du ikke har et måltal, hvordan kan du og dit ministerium så regne jer frem til, hvor mange ressourcer regeringen skal afsætte til at nedbringe sagsbehandlingstiden til et acceptabelt niveau?

»Vi kommer til at have en diskussion om måltal i forbindelse med flerårsaftalen, hvor vi lige har skudt forhandlingerne i gang. De penge her (de 32 millioner kroner, red.) er alene et bidrag her i 2023. Det handler også om, hvor mange penge domstolene reelt har mulighed for at bruge her i 2023. Det er også på den baggrund, at vi er nået frem til det beløb.«

Skal vi som borgere forvente, at I kommer med et måltal inden årets udgang?

»Man skal som borger forvente, at et forhåbentligt meget bredt flertal i Folketinget ender med at lave en rigtig god aftale, som bidrager med yderligere økonomi i årene, der kommer, men mest af alt også med politiske beslutninger om, hvordan sagsgangene kan blive lempet, og at der deri vil indgå drøftelser om måltal.«

'Indgå drøftelser.' Kan du blive lidt mere præcis?

»Jeg kan ikke blive mere præcis, for det afhænger jo af de drøftelser, der skal være med Folketingets partier. Det er drøftelser, jeg har med Folketingets partier og ikke med B.T.«

Så du vil ikke sige til os, hvad du vil spille ind med?

»Ikke endnu.«

Hvornår mener du, at sagsbehandlingstiderne skal være nedbragt til et acceptabelt niveau?

»Det bliver en del af løsningen på flerårsaftalen, som vi kommer til at forhandle på plads i løbet af det her forår.«

Så hvornår ser vi et knæk på kurven for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved domstolene?

»Det vil man gøre som følge af de beslutninger, der bliver truffet i år. Jeg prøver bare at være så realistisk, som jeg kan. Det her er meget stor udfordring, som kommer til at tage tid at få bugt med.«

Så du vil ikke sætte årstal på, hvornår vi ser knækket?

»Ikke på nuværende tidspunkt, nej.«

Hvad hvis jeg kommer og spørger om det samme igen om to år, vil du så kunne præsentere mig for et knæk på kurven?

»Så skulle vi gerne kunne begynde at se resultater. Men vi har ikke nogen forhandlet aftale, så jeg har svært ved at vurdere, hvornår enkelte elementer af en ikkeeksisterende aftale er implementeret og faldet på plads.«

Du har tidligere sagt, at en af årsagerne til den stigende sagsbehandlingstid ved domstolene er, at for eksempel sagerne om økonomisk kriminalitet er blevet mere komplicerede. Hvad taler for, at den type sager bliver mindre komplicerede i fremtiden?

»Sagerne bliver ikke nødvendigvis mindre komplicerede. Men noget af det, der kommer til at indgå i forhandlingerne – som er skudt i gang – bliver for eksempel, om man skal hæve grænsen for, hvornår noget skal være en nævningesag; det vil sige, hvor mange dommere en sag optager. Skal man hæve grænsen for domsmandssager? Skal man måske begynde at indføre tilståelsesrabat – plea bargain – i Danmark?«

Betyder det, at der allerede nu kommet ideer frem i Rørdam-udvalget (udvalg, som skal komme med ideer til politikerne om, hvordan sagsbehandlingstiderne kan nedbringes, red.), som du ser mulighed for at gøre til konkret politik?

»Ja.«