Regeringen afviser nu kritik om, at der er tale om »et eklatant brud på den danske model,« selvom den lover 2.500 kroner ekstra om måneden til 200.000 offentligt ansatte.
»Vi står overfor en situation, hvor vi kan komme til at mangle tusindvis af medarbejdere i det offentlige i de kommende år. Derfor går vi ind og tager et politisk ansvar,« siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Regeringen har bebudet, at fire grupper i det offentlige vil blive tilgodeset med lønstigninger, som vil indfases gradvist op til 2030.
Der er tale om sosu-hjælpere, pædagoger, sygeplejersker og fængselsbetjente.
Regeringens lønudspil sker udenom arbejdsmarkedets parter, som ellers altid har forhandlet lønnen udenom Christiansborg.
Derfor lyder vurderingen flere steder, at regeringen nu gør offentlig ansattes løn til en endegyldig del af vælgernes krav til politikere.
»Jeg tror, man i fremtiden vil se deciderede demonstrationer på gadeplan, hvor man direkte henvender sig til politikerne med sine lønkrav. Man vil også se partier gå til valg på at ville give mere i løn til offentligt ansatte,« siger B.T.s politiske kommentator Joachim B. Olsen.
Nye Borgerlige og Liberal Alliance deler den udlægning.
»Det har været en klokkeklar præmis, at politikere holder sig fra det. Nu får regeringen skabt en meget uheldig præcedens og vi kommer til at se et massivt pres fra faggrupper på politikere om, at netop deres medlemmer skal have mere i løn,« siger Liberal Alliances politiske ordfører Sólbjørg Jakobsen.
Men den bekymring afviser Ane Halsboe-Jørgensen.
»Vi kommer til at indgå i en trepartsforhandling med arbejdsmarkedets parter. På den måde er det en del af den danske model,« siger hun, men forklarer også, at tiltaget er ekstraordinært.
»Det er ekstraordinært og skal ikke gentages,« siger hun.
Men nu er det jo gjort. Så vil I jo opleve, at alle mulige faggrupper fra nu af lægger pres på politikerne på Christiansborg for at få mere i løn?
»Det tror jeg ikke sker. Det er en ekstraordinær ting. Men vi er også nødt til at handle på, at vi i 2030 kommer til at mangle 15.000 sosu-assistenter og 5.000 pædagoger,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Dansk Folkeparti har rejst en bekymring om, at hvis ikke de danske kommuner tilføres flere penge, vil lønkravene reelt betyde nedskæringer i den velfærd, som borgerne oplever.
Ministeren forklarer, at der skal blive råd til de såkaldt varme hænder ved at spare på de kolde.
»Vi har allerede lagt åbent frem, at de tre milliarder, som det her koster, skal findes på besparelser på kommunernes og regionernes administration,« siger hun.
Regeringen forklarer selv, at udgiften til lønstigningerne beløber sig til tre milliarder kroner. Men reelt skal der udbetales seks milliarder mere i løn til de fire faggrupper i 2030.
Når regeringen forklarer, at udgiften reelt kun er tre milliarder, skyldes det, at regeringen forlader sig på, at en del af pengene kommer tilbage via skatten.
