Lyt til artiklen

Finansministeren skal humpe rundt på krykker i den næste lange tid.

For finansministerens akillessene er blevet revet over, forklarer Nicolai Wammen (S) i et opslag på Twitter.

'Jeg har været så uheldig, at min akillessene er blevet revet over,' lyder det i tweetet.

Til B.T. forklarer han, at uheldet indtraf under en løbetur og han nu skal bruge flere uger på krykker.

Nicolai Wammen skal bruge den næste lange tid på krykker.
Nicolai Wammen skal bruge den næste lange tid på krykker. Foto: Privat
Vis mere

»I alt bliver det til otte uger på krykker og med støvle på foden.«

Selvom et kan være træls at humpe rundt på krykker, så er gipsen blevet peppet lidt op.

'Heldigvis har Christian været så sød at give far et girafplaster på gipsen, og det hjælper allerede,' skriver Wammen yderligere i tweetet.

Herefter takker han for super god og professionel behandling på hospitalet.

Flere har også ønsket finansministeren god bedring – herunder Radikale Venstres Samira Nawa.

Nicolai Wammen var en af de eneste, som beholdt sin ministerpost efter, at der blev dannet en ny regering.