Dramaet omkring afskaffelsen af store bededag er langtfra slut.
Regeringen har meddelt, at månedslønnede vil blive kompenseret med løn svarende til én arbejdsdag, men for andre vil det også betyde en lønnedgang.
»Det, vi (regeringen, red.) siger, er, at store bededag fremover bliver en almindelig arbejdsdag, og at man dermed bliver lønnet for en almindelig arbejdsdag,« forklarer beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S) til B.T.
Men det betyder også, at der samtidig vil være danskere, som kommer til at gå ned i løn. Det gælder blandt andet sygeplejersker, jordemødre og politibetjente, som i sidste ende mister flere hundrede kroner i tillæg.
»Det betyder både, at hvis der er særlige genetillæg for tidligere at have arbejdet på store bededag, så er de ikke længere i spil, fordi det ikke længere er en helligdag. Men det betyder også, at folk, der plejer at holde fri den dag, får ekstra i løn. Og det vil sige, at de stiger knap en halv procent i løn.«
En udmelding, som har mødt kritik fra andre partier. Herunder fra finansordfører Pelle Dragsted fra Enhedslisten.
»Det her betyder jo, at arbejdsgiverne får arbejdskraften billigere. Lønmodtagerne mister de penge, og det betyder, at regeringen blander sig i noget helt centralt i den danske model, nemlig lønnen. Hvis regeringen holder fast i det her, så støtter vi en folkeafstemning. Først og fremmest, fordi ingen af de tre partier sagde 'stem på os, så afskaffer vi en helligdag'. Det er som en tyv om natten,« siger han til B.T.
Ane Halsboe hæfter sig dog ved, at mange kommer til at blive aflønnet som en almindelig arbejdsdag.
»Det kommer an på, hvordan ens arbejdsliv ser ud. Der vil være nogen, der i dag får tillæg for at arbejde på store bededag, hvor det i fremtiden bliver en helt almindelig arbejdsdag, og dermed bliver man også aflønnet som en hel almindelig arbejdsdag,« lyder det fra beskæftigelsesministeren.
Så anerkender du vel, at nogle får færre penge?
»Altså, langt de fleste danskere vil opleve at stige 0,45 procent i løn, men det hører med til det billede, at danskere, der i dag arbejder på en helligdag, bliver kompenseret for de gener, der er ved at arbejde på en dag, hvor alle andre holder fri. I fremtiden vil alle andre også være på arbejde, og derfor bliver det aflønnet som en almindelig arbejdsdag.«
Nogle af dem, der mister et tillæg er jo sygeplejersker, som også er nogen af dem, I mener, skal have mere i løn. Er det ikke en underlig måde at blande sig i den danske model på?
»Altså, det her er at sige, at det, der i dag er en helligdag, det bliver i fremtiden en arbejdsdag for os allesammen. Og det skal man selvfølgelig have løn for, som at det er en arbejdsdag for os allesammen. Det er at bede danskerne yde noget mere. Og det gør vi jo vel vidende, at det er der utilfredshed med i mange rækker, men det er sjældent populært at skaffe penge.«
Ane Halsboe afviser, at man fra regeringens side bruger 'bøllemetoder', at regeringen altså presser de andre partier til at være med i forsvarsforliget med afskaffelsen i bagagerummet.
Anerkender du, at det her er et indgreb i den danske model?
»Jeg anerkender, at det vil have en konsekvens, i og med at vi skriver, sort på hvidt, at folk eksempelvis skal have løn …«
Så anerkender du, at det er et indgreb i den danske model?
»Jeg anerkender, at det har den konsekvens, at vi pålægger nogle arbejdsgivere at betale løn for en ekstra arbejdsdag, fordi vi lovgivningsmæssigt går ind og siger, den her helligdag, den vil i fremtiden være en arbejdsdag, så vi går fra at have 11 helligdage til at have 10. Det er en politisk beslutning.«
